11-årig myrdet: Nu skal lokale afgive dna

800 mænd er blevet bedt om at afgive deres dna i forbindelse med efterforskningen af mordet på Claudia Ruf i 1996

Tysk Politi håber at kunne finde 11-årige Claudia Rufs morder. Foto: Tysk Politi
Tysk Politi håber at kunne finde 11-årige Claudia Rufs morder. Foto: Tysk Politi

Et mordmysterie i den tyske by Grevenbroich bliver i den kommende tid forsøgt løst ved hjælp af dna-spor.

Politiet har i alt opfordret 800 mænd fra byen til at donere deres dna til efterforskningen mordet på 11-årige Claudia Ruf, der blev bortført, voldtaget og dræbt i maj 1996.

Da mordet skete forsøgte politiet at opklare sagen både ved traditionelle efterforskningsmetoder, men også ved at udlove en dusør til tip, der kunne lede politiet i den rigtige retning, skriver SkyNews.

Men efter at der er fundet nye dna-spor på liget af den 11-årige pige, forsøger politiet igen at finde den skyldige.

Vil finde slægtning
Alle mænd i byen, der har været mellem 14 og 70 år, da mordet skete, er blevet bedt om frivilligt at aflevere en dna-prøve i form af spyt.

Politiet håber på som det mindste at kunne finde en person, der er i familie med morderen.

Indtil videre har 480 mænd afgivet en dna-prøve lørdag 24. november, men politiet håber, at endnu flere vil møde til næste omgang af prøver.

Der vil være kommende tid være tre andre muligheder for at give en dna-prøve, hvor den sidste chance er 1. december.

Gemmer sig iblandt os
Claudia Rufs far har i samarbejde med politiet udgivet en video, hvor han beder lokalsamfundet om hjælp. I den siger han:

- Alt for længe har den skyldige været i stand til at gemme sig iblandt os.

Metoden med at finde slægtninge til en mulig gerningsmand har tidligere været brugt i USA, hvor politiet har benyttet sig af private dna-databaser, som bliver brugt til slægtsforskning.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere