11-årig nedlægger røver i kugleregn: - Han græd som en lille baby

Unge Chris Gaither sendte 12 skud efter flygtende indbrudstyv. Episoden skaber debat i USA

Chris Gaither ses her med sin mor, Renee. (Foto: Privat).
Chris Gaither ses her med sin mor, Renee. (Foto: Privat).

En spektakulær skudepisode har skabt debat i USA, hvor selv pro-våben organisationer kritiserer forældrene til 11-årige Chris Gaither, der er blevet landskendt, efter at han forleden nedlagde en flygtende indbrudstyv.

Den 11-årige dreng var alene hjemme i familiens villa i Talladega, Alabama, da han hørte en lyd fra husets førstesal. Chris Gaither var på vej op af trappen for at undersøge hvor lyden kom fra, da han pludselig ansigt til ansigt med en indbrudstyv, der bar på en kurv med tyvekoster:

- Jeg havde en kniv i hånden og bad ham om at forlade vores hus. Jeg sagde det fire gange, forklarer Chris Gaither til tv-stationen WVTM13.

I stedet gik indbrudstyven oven på igen. Kort efter kom han ned med en 38 kaliber pistol i hånden. Det fik den 11-årige dreng til at smide kniven og trække et nyt våben, en 9 millimeter pistol:

- Han bandede af mig og sagde, at han ville slå mig ihjel. Jeg svarede, at jeg ville dræbe ham med pistolen, hvis ikke han forlod vores hjem, fortæller Chris Gaiter.

11-årige Chris Gaither har givet flere tv-interviews efter skudepisoden. (Foto: Privat).
11-årige Chris Gaither har givet flere tv-interviews efter skudepisoden. (Foto: Privat).
 

Indbrudstyven tog herefter benene på nakken. Da han havde forladt huset og var på vej væk, trykkede den 11-årige dreng på aftrækkeren og skød efter den flygtende røver:

Hele 12 skud affyrede Chris Gaither, der fik nedlagt sit mål med kugleregnen:

- Kuglerne var en speciel type med hærdet stål. Jeg ramte ham i benet. Han faldt om og græd som en lille baby, praler Chris Gaither i tv-interviewet.

Drengens mor, Renee Gaither, fortæller til tv-stationen, at de mistænker manden for at have brudt ind i deres hjem før. De har set ham i området og mener, at han er narkoman. Indbrudstyven blev kørt til at hospital og meldes udenfor livsfare.

I USA har episoden skabt debat. Mange hylder den 11-årige dreng for at tage affære, mens andre kritiserer hans forældre.

Ifølge Bob Owens, fra pro-våben organisationen 'Bearing Arms' skal familien prise sig lykkelig for at det ikke endte helt galt:

'Historien havde ikke en lykkelig udgang fordi drengen var en dygtig skytte. Historien endte lykkeligt, fordi tyven ikke var en aggressiv type. Drengen var meget heldig. Hvis tyven oprigtigt havde ønsket at skade Chris Gaither havde vi formentlig kunne læse en helt anden historie i medierne - nemlig den om en 11-årig dreng, der blev slået ihjel, da han - med en pistol i hånden - forsøgte at konfrontere en røver.

En anden nærliggende mulighed er, at vi kunne læse om en 11-årig dreng, der der var 'heldig' og slog en mand ihjel med et skud i ryggen på tyve meters afstand og nu er anklaget for drab.

Nu overlevede drengen og røveren blev skudt. Det betyder ikke at det er ansvarligt, at efterlade en pistol hos et barn, der hverken er ordentligt trænet, eller kyndig i hvordan man håndterer et skarpladt våben', skriver Bob Owens på sin blog.

En anden skudepisode skabte overskrifter i USA i den forløbne uge. Patrice Price blev dræbt med et skud fra sin egen pistol, da hendes lille søn på to år fik fingrene i et skydevåben.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere