11 blev dræbt ved flystyrt på Hawaii

Et King Air fly med ni om bord var fuldstændigt omspændt af flammer, da redningsmandskab nåede frem

11 mennesker er omkommet ved flystyrt på Hawaii, hvor et tomotorers King Air fly er forulykket på nordkysten af Oahu - den tredjestørste ø i øgruppen.

- Der var ingen overlevende ved King Air flystyrtet, siger en talsmand for den amerikanske delstats transportdepartement, Tim Sakahara.

- Flyet var fuldstændigt omspændt af flammer, da redningsmandskab nåede frem til det. Flyet styrtede ned ved ved flyvepladsens indhegning - langt væk fra start- og landingsbaner.

Redningsmandskab fra Honolulus redningstjeneste siger, at der blev slået alarm klokken 18.26 fredag aften (lokal tid).

Der er ikke offentliggjort oplysninger om de omkomnes navne, alder og køn.

Flyet blev anvendt til faldskærmsudspring, og var på vej ud med en flok faldskærmsudspringere, da ulykken skete.

Flystyrtet skete nær den lille lufthavn Dillingham Airfield på nordkysten af øen.

Talsmænd for myndighederne sagde i den første melding om flystyret, at der var seks personer om bord på flyet.

Det er ikke klart, om flyet var ved at lette, eller om det var ved at lande.

Ifølge ubekræftede udsagn fra øjenvidner var flyet på vej op, da det forulykkede.

- Vi er stadig ved at indhente oplysninger om situationen, siger lederen af Honolulus brandvæsen, Manuel Neves, til avisen Honolulu Star-Advertiser.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere