12-årig blev gravid: 39-årig frifundet for sextvang

En mand fra Allerød er kendt skyldig i at have haft sex med en 12-årig pige, men det skete som et led i et frivilligt forhold, fastslår retten

Det seksuelle forhold, som af retten blev beskrevet som kærestelignende, udspillede sig i Allerød. (Foto: Google Maps)
Det seksuelle forhold, som af retten blev beskrevet som kærestelignende, udspillede sig i Allerød. (Foto: Google Maps)

Har du kendskab til sagen? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

En 39-årig mand er torsdag blev kendt skyldig i et seksuelt forhold med en kun 12-årig pige. Det oplyser anklager Bernt Farver fra Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet.

Til gengæld blev han frifundet for den del af anklagen, der lød, at samlejerne - mindst 20 af slagsen - var sket 'ved udnyttelse af fysisk og psykisk overlegenhed' - det vil sige med en form for tvang.

Dommeren lagde vægt på, at forholdet mellem den 12-årige pige og den 39-årige mand, havde været kærestelignende, som manden også selv havde forklaret i retten.

'Hun elskede mig, og jeg elskede hende'
- Jeg har talt med hende om alle de ting, der rodede rundt inde i mit hoved. Det var den måde, det startede på, bare som venskab. På et tidspunkt droppede vi at tale om alle problemerne og fik følelser for hinanden, forklarede den 39-årige ifølge sn.dk i retten onsdag.

- Hun sagde, at hun elskede mig, og jeg sagde det samme til hende, for jeg var jo vildt glad for hende, og hun gjorde så mange gode ting for mig, lød det videre.

Han har fra starten erkendt at have haft sex med pigen, men har sagen igennem fastholdt, at han troede, hun var 15 år.

- Efter jeg fandt ud af, at hun ikke var 15, holdt vi op med at være kærester. Hun ville stadig gerne, men jeg sagde, at det kunne vi ikke. Hvis jeg havde vidst, hun kun var 12, var jeg ikke blevet kærester med hende, sagde han.

Den købte dommeren i Retten i Hillerød dog ikke.

- Der blev lagt vægt på, at han måtte have vidst, at hun var under 15 år, siger anklager Bernt Farver.

Blev gravid
Den 12-årige var veninde til en datter af en af den 39-åriges venner - og de to mødte hinanden, når pigerne ind imellem kom forbi, mens kammeraterne sad og drak en øl i det fri.

Forholdet strakte sig over en fire måneder lang periode, og den 12-årige blev gravid under forholdet til den 39-årige mand, men har fået en abort.

Dommen i sagen afsiges først tidligst i maj. Der mangler nemlig fortsat at blive færdiggjort en mentalundersøgelse, som skal slå fast, om manden er egnet til almindelig straf.

Retssagen er sat til at blive genoptaget 28. maj, hvor mentalerklæringen forventes at ligge klar, og forsvarer og anklager skal procedere straffen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere