12-årig dræbt af politiet: Nu får familien mega-erstatning

Tamir Rice holdt legetøjspistol i hånden, da han blev skudt af politimand i USA. Nu får familien erstatning - men politimanden går fri

Hør mere her. Video: Ritzau

Sagen om politiets nedskydning af en sort dreng i den amerikanske storby Cleveland får nu et kontant efterspil.

Cleveland har accepteret at betale seks millioner dollar - cirka 40 millioner kroner - til de efterladte. Men forældrene til Tamir Rice jubler ikke over pengene.

– Der er intet at fejre, da en 12-årig dreng helt meningsløst mistede sit liv, siger familiens advokat Subodh Chandra ifølge Associated Press.

Drabet på Tamir Rice i november 2014 blev filmet af et overvåningskamera, og billederne rystede offentligheden.

Ingen førstehjælp

På videoen ses drengen på gaden med en legetøjspistol i højre hånd, da en patruljevogn bremser hårdt op ved siden af ham.

I løbet af et-to sekunder springer den nyansatte politimand Timothy Loehmann ud og skyder drengen ned.

Ingen af de tilstedeværende politifolk gav den sorte dreng førstehjælp, og han døde på hospitalet den følgende dag.

Skudepisoden fandt sted her på en plads i Cleveland, Ohio. (Foto: AP)
Skudepisoden fandt sted her på en plads i Cleveland, Ohio. (Foto: AP)
 

Legetøjspistolen kunne skyde med plastik-kugler, men den manglede en orange afmærkning på løbet, som angiver, at der er tale om legetøj. (Foto: AP)
Legetøjspistolen kunne skyde med plastik-kugler, men den manglede en orange afmærkning på løbet, som angiver, at der er tale om legetøj. (Foto: AP)

Cleveland-borgmester Frank Jackson. (Foto: AP)
Cleveland-borgmester Frank Jackson. (Foto: AP)

En video viser, hvordan hvide betjente bevæger sig i retning mod den sorte kørestolsbruger Jeremy McDole. Få sekunder senere er han død. (Screendump: Youtube) Udland - 25. sep. 2015 - kl. 22:16 Lam mand skudt: Her er de værste politi-drab

Politimanden Timothy Loehmann slap for tiltale, og erstatningen er ikke en erkendelse af skyld, fastslår Clevelands borgmester.

De seks millioner dollar tildeles familien, fordi politiet ikke ydede førstehjælp til den dødeligt sårede dreng.

– Du kan ikke sætte pris på en 12-årig dreng, siger borgmester i Cleveland, Frank Jackson, på et pressemøde.

Helt efter bogen

En undersøgelses-rapport har tidligere fastslået, at det var helt efter bogen, da Timothy Loehmann åbnede ild mod Tamir Rice.

Rice holdt en legetøjspistol, der kunne skyde med uskadelige plastik-kugler, men den manglede en orange afmærkning på løbet, som angiver, at der er tale om legetøj.

12-årige Tamir Rice blev dræbt, da han gik på gaden i Cleveland, Ohio, med en legetøjspistol i hånden. (Foto: AP) 112 - 13. nov. 2015 - kl. 08:52 Rapport frikender hvid betjent: Ok at dræbe sort dreng med legetøjspistol

På afstand kunne den derfor ligne en rigtig pistol.

'Det er ganske enkelt tydeligt, at betjenten havde grund til at tro, at Rice var bevæbnet', lyder det i rapporten.

'Dette var uden tvivl et tragisk tab af liv, men at gøre tragedien større ved at stemple betjentens handling som alt andet end rimelig vil også være en tragedie'.

Se også: Tusindvis af amerikanere demonstrerer mod politidrab

Sagen om Tamir Rice er blot en af mange, hvor sorte, ubevæbnede amerikanere under tvivlsomme omstændigheder har mistet livet i en konfrontation mod overvejende hvide betjente.

Blandt de mest omtalte sager er drabene på teenageren Michael Brown i Ferguson, Missouri, og Eric Garner i New York City. I begge tilfælde blev der heller ikke rejst tiltale mod politifolkene.

Black Lives Matter-bevægelsen har demonstreret over drabet på Tamir Rice. (Foto: AP)
Black Lives Matter-bevægelsen har demonstreret over drabet på Tamir Rice. (Foto: AP)
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere