12-årig dreng fundet: 14-årig pige stadig forsvundet

Drengen kom selv hjem og er i god behold, lyder det fra Københavns Politi

Den 12-årige dreng, som har været forsvundet siden fredag, er nu hjemme igen. Det oplyser Københavns Politi til Ekstra Bladet.

- Han er selv søgt retur til sin bopæl, og han har det fint. Han har ikke lidt nogen overlast, lyder det fra Michael Andersen, vagtleder ved Københavns Politi, til Ekstra Bladet.

Den 12-årige dreng gik fra sin bopæl på Thorsgade på Nørrebro fredag eftermiddag, men politiet fik først anmeldelsen lørdag formiddag klokken 9.45.

- Han er gået fra sin bopæl før, og der blev han fundet ude ved Rødovre Centeret, men hverken vi eller familien har nogen anelse om, hvor han han, lød det tidligere på dagen fra Frank Mahler, der også er vagtleder ved Københavns Politi.

Depressiv tilstand

Men det er ikke kun den 12-årige dreng, der har været forsvundet fra sit hjem siden i går. En 14-årig forlod også sit hjem på Øster Søgade i depressiv tilstand aften.

Lørdag aften har politiet endnu ikke hørt fra pigen og efterforsker derfor stadig sagen.

Pigen beskrives således:

- Sort/hvid ternede bukser.

- Beige eller sortternet trøje.

- Sort pilotjakke.

- Lang lys hestehaler og guldøreringe.

Politiet understreger, at der er tale om to vidt forskellige sager. De leder fortsat efter den 14-årige pige, men beder også offentligheden om hjælp.

Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet ved at ringe til 114.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere