12 anholdt i større politiaktion

Har gennemført målrettet aktion mod bandemiljøet på Midt- og Vestsjælland

Her politiet rykket ud til Karlemosen i Køge i forbindelse med dagens aktion.
Foto: Kenneth Meyer
Her politiet rykket ud til Karlemosen i Køge i forbindelse med dagens aktion. Foto: Kenneth Meyer

Midt- og Vestsjællands Politi har i løbet af dagen ransaget godt 20 adresser i Køge og Ringsted og enkelte adresser i Sydsjælland og i København. Der er anholdt i alt 12 personer i sagen, der alle sidder til afhøring hos politiet.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse, hvor det også beskrives, at kredsen har fået assistance fra andre politikredse på Sjælland.

Se også: Politiet rykker ud: Større aktion mod bandemiljøet

Ved ransagningerne er der blandt andet fundet hash og ammunition på et par adresser. Derudover er der fundet andre effekter, som politiet i øjeblikket undersøger nærmere.

Politiet mangler at få fuldstændig overblik over, hvad der er fundet ved ransagningerne, ligesom anklagemyndigheden i øjeblikket vurderer, hvor mange der skal fremstilles i grundlovsforhør.

'Vi melder ud, når vi har yderligere informationer til sagen', skriver politiet i pressemeddelelsen.

Dagens aktion har blandt andet ført politiet til boligområdet Karlemosen i Køge.

Ved dagens aktion har det især været personer med tilknytning til LTF-banden, der har været mål, erfarer Ekstra Bladet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen