13-årig bidt ihjel af haj

Var i et område, der var lukket for svømning

En 13-årig dreng er død, efter han søndag morgen blev bidt ihjel af en haj ved den franske ø Réunion i Det Indiske Ocean. Drengen svømmede i et område, der var lukket for svømning, da han blev angrebet. Det skriver det franske medie Liberation.

Det er det syvende dødsfald og det 16. angreb i alt på grund af hajer ved øen siden 2011. Det seneste dødsfald skete 14. februar i år, hvor en 22-årig kvinde blev angrebet, da hun var 5 meter fra kysten i Pont Mulla, Etang-Sale (sydøen).

Myndighederne har ellers forsøgt at dæmme op for de tragiske dødsfald ved at indføre et forbud mod svømning og andre bade-aktiviteter uden for lagunen og overvågede områder, bortset fra enkelte afgrænsede områder - et forbud, der kom, efter en 15-årig pige blev dræbt af en haj, da var 5 meter fra kysten i St. Paul (vestøen).

Forbuddet er netop i februar blevet forlænget til februar 2016, men altså forgæves i dette tilfælde.  De mange hajangreb har ført til et betydeligt fald i turismen til øen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere