13-årig dreng dræbt af tog

Det var to drenge på 13 og 15, der var involveret i togpåkørslen ved Sjællandsbroen i morges

En 13-årig dreng dræbt af et tog, mens en 15-årig blev kvæstet ved et fald i morges. Begge er afghanere. (Foto: Linda Johansen)
En 13-årig dreng dræbt af et tog, mens en 15-årig blev kvæstet ved et fald i morges. Begge er afghanere. (Foto: Linda Johansen)

To afghanske drenge var involveret i ulykken tidligt i morges på banelegemet ved Sjællandsbroen i København.

En 13-årig blev ramt af et tog og dræbt på stedet, mens den 15-årige blev kvæstet i et fald.

Den 15-årige blev indlagt på hospitalet, hvor han i dag har søgt asyl.

Det oplyser Københavns politi.

Påkørslen efterforskes stadig, men alt tyder på en tragisk ulykke.

Se også: Politi om personpåkørsel: Tyder på et tragisk uheld

Drengene forsøgte angiveligt at komme til Norge, hvor den ene har familie.

Drengene blev ifølge den 15-åriges forklaring sat af et tog, fordi de ikke havde billetter. Det skete formentligt på Københavns Hovedbanegård eller Dybbølsbro Station.

De begyndte derefter at gå langs skinnerne, hvor ulykken skete.

De har ikke tidligere været i kontakt med de danske myndigheder, oplyser Københavns politi.

Den Sociale Døgnvagt og Københavns Politis Udlændingekontrolsektion har nu den videre kontakt til den 15-årige dreng, der har søgt asyl.

Se også: Togtrafik til Københavns Lufthavn indstillet efter påkørsel

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere