13-årig forsvandt på mystisk vis - nu er hun måske fundet i Danmark

Flygtningepige var forsvundet i et halvt år under togtur til asylcenter i Tyskland

Denne 13-årige pige, Katrin Kalil, forsvandt for godt et halvt år siden i Tyskland. (Foto: Politifoto)
Denne 13-årige pige, Katrin Kalil, forsvandt for godt et halvt år siden i Tyskland. (Foto: Politifoto)

En 13-årige pige - Katrin Kalil - er tilsyneladende dukket op i Danmark efter, at hun i godt et halvt år har været forsvundet.

Det skriver flere tyske medier, blandt andet Bild.

Sagen har haft stor mediemæssig bevågnhed i Tyskland, hvor hun angiveligt forsvandt under en togtur med byen Chemnitz som mål, hvor den syriske pige skulle på en modtagestation for flygtninge og asylansøgere.

Men en talsmand for tysk politi siger nu til Bild, at pigen åbenbart befinder sig hos noget familie i Danmark.

- Vi har taget kontakt til de danske myndigheder og afventer nu svar, siger talsmanden til Bild.

I første omgang var det pigens onkel, der meldte den 13-årige pige som forsvundet. Og i den mellemliggende tid har de tyske myndigheder frygtet det værste.

Alle kan nu ånde lettet op.

I forbindelse med den mystiske forsvinden, har sagen blandt andet været omtalt i tv-programmet X-Y Aktenzeichen ungelöst - tysk svar på Station2.

Og Bild beskriver, at der efterfølgende var en række henvendelser i forbindelse med sagen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere