13-årige Betina forsvundet

Forlod sin skole med en 20-årig mand for to dage siden

13-årige Betina Skovby Andersen har været forsvundet i to dage.
13-årige Betina Skovby Andersen har været forsvundet i to dage.

Politiet efterlyser nu den 13-årige Betina Skovby Andersen fra Næstved, efter hun forlod sin skole og gik i retning af Næstved banegård sammen med en cirka 20-årig mand.

Det skete onsdag klokken 13.30, og siden har hendes familie ikke hørt fra hende.

Det formodes, at hun har taget toget, men det er uvist, hvor hun er. Derfor hører politiet gerne fra folk, der kan have set hende, eller ved hvor hun opholder sig.

- Da Betina Skovby Andersen er 13 år og dermed mindreårig, gør politiet opmærksom på, at der er ulovligt at have hende boende uden forældrenes tilladelse, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Betina beskrives som følgende:

150-155 cm høj, almindelig af bygning, lys i huden og skulderlangt lysbrunt hår. Hun var iført blå leggings, sorte Puma sneakers, sort nylonvindjakke med sort/hvide ribkanter og har muligvis en blå kasket på. Hun bar på en blå og pink rygsæk (skoletaske) og en sort nylonsportstaske.

Hvis du ved noget, kan du kontakte Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på telefon 114.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere