13 personer skudt ved fest i USA

Der er har lørdag været et større skyderi i Chicago, USA

Politiet arbejder stadig på gerningsstedet Foto: AP
Politiet arbejder stadig på gerningsstedet Foto: AP

Mindst 13 personer er blevet ramt af skud til en privatfest i Chicago, USA.

Det skriver CNN.

Skyderiet skulle være foregået klokken 00.35 søndag lokal tid, oplyser politiet. Alle ofre er bragt til hospitalet.

Ifølge Nyhedsbureauet AP er fire af de 13 skudofre i kritisk tilstand. Privatfesten bliver ydermere beskrevet som en mindehøjtidelighed for en person, der er blevet dræbt i april.

Ofrene er i alderen mellem 16 og 48 år. To personer bliver i øjeblikket afhørt af politiet i forbindelse med skyderiet, hvor den ene er blevet anholdt med et våben, og den anden er såret.

Tre gerningssteder
Fred Waller, der er politimand og presseansvarlig for sagen, fortæller til AP, at skyderiet startede inde i huset, hvorefter det rykkede ud på gaden.

Derudover skulle der være endnu et gerningssted i nabolaget. Han beskriver dog skuddramaet som et 'enkeltstående tilfælde'.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere