14-årig dræber fem familiemedlemmer i USA

Fem familiemedlemmer har mistet livet, efter at en teenager åbnede ild i familiens hus

En 14-årig dreng fra Alabama i USA har skudt og dræbt fem familiemedlemmer i deres hjem.

Det oplyser politiet i Limestone County på Twitter.

Skyderiet fandt sted mandag aften i byen Elkmont. Det var drengen selv, der kontaktede politiet og fortalte, hvad han havde gjort.

Tre af familiemedlemmerne blev dræbt på gerningsstedet, mens to nåede at blive bragt på hospitalet, hvor de senere døde af deres kvæstelser.

- Den 14-årige anmelder har under afhøringen tilstået at have skudt alle fem familiemedlemmer i familiens hus. Han bistår nu politiet i efterforskningen i håbet om at lokalisere våbnet - en 9 mm. pistol som han skal have smidt i området, skriver sherifkontoret i Limestone County på Twitter.

Det er endnu uklart, hvordan den 14-årige anskaffede sig våbnet, og hvorfor han pludselig angreb sin familie.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere