14-årig dræbt i voldtægts-fantasi: Nu er forældre sigtet

Den blot 14-årige Grace var i juni offer for en bestialsk drabs-fantasi mellem sin plejemor og hendes kæreste. Nu sigtes de for det bestialske mord

Blot 14 år nåede Grace Packer at blive. I juni blev hun brutalt dræbt som led i sin adoptivmor og hendes kærestes sexfantasi. Foto: Politifoto
Blot 14 år nåede Grace Packer at blive. I juni blev hun brutalt dræbt som led i sin adoptivmor og hendes kærestes sexfantasi. Foto: Politifoto

Drab, voldtægt, kidnapning og misbrug af et lig er blot nogle af de forbrydelser, kæresteparret Sara Packer og Jacob Sullivan fra Pennsylvania i USA søndag kunne se sig sigtet for.

Offer for deres bestialske mord var kvindens adoptivdatter, 14-årige Grace, der blev dræbt, i hvad myndighederne kalder en 'voldtægts-drabs fantasi' mellem det midaldrende par.

Det skriver nyhedsbureauet Associated Press.

- Timerne og dagene op til drabet har sandsynligvis været de værste og mest traumatiske, noget menneske nogensinde har været nødt til at opleve, lød det ifølge nyhedsbureauet fra advokaten Matthew Weintraub efter retssagen.

Se også: Massemorderen Manson er for svag til operationsbordet

Artiklen fortsætter under billedet...

41-årige Sara packer. Foto: Politifoto
41-årige Sara packer. Foto: Politifoto

Efterladt til døden
I retten kom det blandt andet frem, at pigen var blevet både slået, voldtaget og forgiftet for derefter at blive efterladt til døden i et loftsrum i juni sidste år.

Da den 44-årige Jacob Sullivan timer senere opdagede, at pigen mod forventning stadig var i live, kvalte han hende i stedet med sin arm.

I flere måneder efter var Graces forsvinden en mystisk gåde for det amerikanske politi, indtil to jægere i oktober gjorde det makabre fund af pigens torso i en skov. Hendes arme og ben blev fundet ikke langt derfra.

Tilsyneladende var det et besøg fra politiet, der gjorde parret så nervøse, at de flyttede datterens lig fra huset til den nærtliggende skov. Indtil da havde de gemt liget i det loftsrum, hvor hun blev dræbt. Dækket i kattegrus for at maskere den hidsige lugt af forrådnelse.

Se også: Anklager: Trekants-drama før drab på mor til to

Artiklen fortsætter under billedet...

44-årige Jacob Sullivan. Foto: Politifoto
44-årige Jacob Sullivan. Foto: Politifoto

Se også: To fængslet for drab i sommer: Smed mand ud fra 2. sal

Tilstod på hospitalet
I flere måneder efter mordet på datteren blev Packer og Sullivan ved med at opretholde illusionen om, at hun var i live. Således kunne de måned efter måned indkassere checks fra myndighederne for den tilsyneladende handicappede datter.

Først da parret ifølge anklageskriftet lavede en selvmords-pagt og tog en overdosis af piller den 30. december, kom deres makabre hemmelighed frem i lyset. Efter deres udlejer fik parret indlagt, blev det nemlig nok for Sullivan, der tilstod mordet over for de ansatte på hospitalet. 

I retten søndag undskyldte han desuden den bestialske behandling af den unge pige.

- Jeg er ked af, hvad jeg har gjort. Det var forkert, sagde han angiveligt.

Ifølge anklageskriftet havde Jacob Sullivan og Sara Packer planlagt at mordet på den unge Grace siden efteråret 2015.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere