14-årig dreng fundet i maven på krokodille

Teenage-drengen blev først fundet, fem dage efter han forsvandt ved floden

Her er myndighederne i Malaysia i gang med at sprætte krokodillens mave op. Foto: Viral Press
Her er myndighederne i Malaysia i gang med at sprætte krokodillens mave op. Foto: Viral Press

Resterne af en 14-årig dreng er blevet fundet inde i maven på en krokodille i Malaysia. 26. juli blev den 14-årige dreng Ricky Ganya angrebet af en krokodille og trukket med ned i en flod, mens han gik langs flodbredden for at lede efter snegle. Overfaldet skete i Rumah Dadat, Tanjung Manis i Malaysia.

Krokodillen bed sig ifølge vidner fast i drengens fod og trak ham ned i floden.

Det skriver flere medier - heriblandt The Borneo Post, France 24 News, The Mirror og  Daily Mail.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Krokodillen blev fanget på en krog med kylling som madding. Her bliver den hevet i land. Foto: Viral Press
Krokodillen blev fanget på en krog med kylling som madding. Her bliver den hevet i land. Foto: Viral Press
 

En chef for delstaten Sarawaks redningstjeneste har til pressen udtalt, at der 31. juli er fundet tøj samt dele af et menneske i en krokodilles mave. Nu skal det efterfølgende endelig undersøges, om det drejer sig om den 14-årige dreng, der blev trukket i floden den 26. juli.

Redningstjenesten fangede den 4,5 meter lange krokodille tre kilometer fra det sted, hvor drengen blev angrebet af krokodillen. Drengens tante har til myndighederne oplyst, at hun så krokodillen angribe hendes nevø.

Kort efter fangsten af krokodillen, der blev fanget ved hjælp af en kylling som lokkemad, åbnede myndighederne og politiet krokodillens mave. Og her gjorde de det skræmmende fund.

Ligdele fra krokodillens mave er nu sendt til en retsmedicinsk undersøgelse.

Efterfølgende er ligdelene sendt tilbage til familien, så de kan begrave deres søn i landsbyen.

Familien har lavet en lille mindekrog for den 14-årige dreng i deres hjem. Foto: Viral Press
Familien har lavet en lille mindekrog for den 14-årige dreng i deres hjem. Foto: Viral Press
 

Her måler myndighederne krokodillens længde op til hele 4,5 meter. Foto: Viral Press
Her måler myndighederne krokodillens længde op til hele 4,5 meter. Foto: Viral Press

 

1 af 4 Krokodillen blev fanget på en krog med kylling som madding. Her bliver den hevet i land. Foto: Viral Press
2 af 4 Familien har lavet en lille mindekrog for den 14-årige dreng i deres hjem. Foto: Viral Press
3 af 4 Her måler myndighederne krokodillens længde op til hele 4,5 meter. Foto: Viral Press
4 af 4 Her er myndighederne i Malaysia i gang med at sprætte krokodillens mave op. Foto: Viral Press