14-årig dreng omkommet efter fald ved station

En 14-årig dreng døde natten til lørdag ved Dyssegård Station i Nordsjælland

En 14-årig dreng er natten til lørdag omkommet ved Dyssegård Station. (Video: Byrd / Steven Knap)

Natten til lørdag omkom en 14-årig dreng ved Dyssegård Station.

Det bekræfter Nordsjællands Politi over for Ekstra Bladet.

- Vi får en anmeldelsen fra lokoføreren klokken 00.41. Han fortæller, at han tror, at han har ramt en person på skinnerne, fortæller politiets vagtchef, David Borchersen.

Nordsjællands Politi kan oplyse, at de er i gang med se videovervågning igennem. Det tyder på et uheld, og at drengen er faldet. Men det vides ikke med sikkerhed endnu.

- Videoovervåningen kan nærmest afkræfte, at der er sket noget kriminelt. Det skal nu undersøges, fortæller vagtchefen.

Politiet oplyser desuden, at det tyder på, at drengen har hvilet sig på en bænk, indtil toget nærmede sig stationen. Derfra rejste drengen sig og gik hen mod skinnerne, hvorefter han faldt ned.

Den 14-årige er fra Dyssegård-området, og de pårørende er underrettet.