14-årig dreng solgte nøgenbilleder af ekskæresten

En 14-årig dreng fra Storbritannien er blevet dømt for at sælge nøgenbilleder af sin 15-årige ekskæreste på Facebook

Den 14-årig solgte nøgenbilleder af ekskæresten på Facebook (Foto: Adrian Wyld, The Canadian Press/AP)
Den 14-årig solgte nøgenbilleder af ekskæresten på Facebook (Foto: Adrian Wyld, The Canadian Press/AP)

For kun 10 pund solgte en 14-årig dreng to nøgenbilleder af sin 15 år gamle ekskæreste på Facebook. Nu er han den yngste i Storbritannien, som er blevet dømt for hævnporno. Det skriver The telegraph

Da sagen kom for ungdomsdomstolen i Playmouth i England, kom det frem, at pigen havde sendt drengen over 100 intime billeder af sig selv i den korte periode, hvor de var kærester.

Da de gik fra hinanden, bad pigen om, at drengen slettede alle billederne. Men det ønskede han ikke. I stedet havde han planer om at sprede billederne ud på nettet og nåede at få solgt to billeder til en et år ældre ven, før politiet nåede at beslaglægge hans computer og mobiltelefon.

Den 14-årige dreng blev idømt 12 måneders tvungen tilsyn for at være i besiddelse af 24 intime billeder af et barn med henblik på videresalg af billederne som hævn. Drengen skal derudover betale ekskæresten en erstatning på 100 pund svarende til 1000 danske kroner.

Et udbredt problem
Ifølge organisationen Cyber Civin Rights Intiative er hævnporno et stort problem i mange lande. En undersøgelse foretaget af organisationen viser, at der findes mellem 1500-2000 hjemmesider, som udelukkende publicerer hævnporno. Det kan være videoer eller intime billeder, som drenge såvel som piger lægger ud på internettet.

Organisationen vil arbejde på at øge opmærksomheden om hævnporno i alle lande. 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere