14-årig dreng stod bag bombe-trussel

Overgivet til de sociale myndigheder

En 14-årig dansk dreng fra Aabenraa har tilstået, at det var ham, der med fordrejet stemme i går klokken 13.29 indtelefonerede en bombetrussel mod rådhuset og politigården i Aabenraa.

Truslen betød, at både rådhuset og politigården måtte evakueres og efterfølgende undersøges for sprængstoffer. Der blev intet fundet.

- Vi har ikke yderligere oplysninger i sagen, lyder det fra kommunikations-ansvarlig Helle Lundberg.

Helle Lundberg ønsker således heller ikke at oplyse, hvordan man kom på sporet af drengen, som er 'pæredansk.'

- Han blev anholdt og afhørt i aftes. Her tilstod han, siger Helle Lundberg til Ekstra Bladet.

Da drengen er under den kriminelle lavalder, kan han ikke straffes, men sagen er overgivet til de sociale myndigheder.

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere