14-årig hårdt kvæstet da han ville nå bus

Blev påkørt i Albertslund da han løb ud på vejen

Se optagelser fra ulykkesstedet her. (Video: Local Eyes)

En 14-årig dreng fra Albertslund blev torsdag aften alvorligt kvæstet, efter at han blev ramt af en bil på Trippendalsvej i Albertslund.

Hans tilstand var kritisk torsdag aften.

Se mere video på Local Eyes

Tidligt fredag morgen oplyser vagtchef Lars Guldborg til Ekstra Bladet, at politiet ikke har fået nye meldinger fra hospitalet om drengens tilstand i løbet af natten.

- Så jeg går ud fra, at hans tilstand er uændret, siger vagtchefen fra Københavns Vestegns Politi.

En patruljevogn sørgede for at bringe drengens forældre til Rigshospitalet, fortæller vagtchefen.

Stoppede på stedet
Påkørslen skete omkring klokken 21. Politiet mener, at drengen løb over vejen for at nå en bus, der holdt på den anden side.

- En bil kører uden om bussen og rammer drengen. Bilisten, der ikke selv kom noget til, stoppede på stedet. Om bilen kørte for stærkt er jeg ikke bekendt med. Det skal en bilinspektør finde ud af, siger Lars Guldborg.

- Men den mandlige fører af bilen var ikke beruset eller på anden måde påvirket, siger vagtchefen videre.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere