14-årig sigtet: Æggekast-jagt sendte kvinde i døden

Silvia Zavala døde på stedet, da tre 14-årige drenge angiveligt flygtede fra en vred mand efter at de havde kastet med æg

45-årige Silvia Zavala er død efter at hun blev ramt af en bil ført af tre 14-årige drenge på flugt fra en angiveligt bevæbnet, vred mand. Foto: PRIVATFOTO
45-årige Silvia Zavala er død efter at hun blev ramt af en bil ført af tre 14-årige drenge på flugt fra en angiveligt bevæbnet, vred mand. Foto: PRIVATFOTO

45-årige Silvia Zavalas liv endte brat nytårsdag, da tre 14-årige drenge bragede ind i hende i bil, angiveligt under flugten fra en vred mand i Houston i den amerikanske stat Texas.

Det skriver blandt andre ABC News og Houston Chronicle.

Den 14-årige dreng, der sad bag rattet under den dødbringende ulykke, blev onsdag sigtet for mord og befinder sig nu i et ungdomsfængsel.

Se også: Mor troede at datter var blevet dræbt efter grumt stilethæl-angreb

De tre drenge har forklaret til politiet, at de var blevet jagtet af en mand, der havde trukket en pistol mod dem, efter at de havde kastet med æg efter nogle biler.

Havnede i grøften
I forsøget på at undslippe manden, var drengen bag rattet kørt over for rødt, hvor han ramte Silvia Zavalas bil fra siden. Begge biler rullede rundt og havnede i grøften.

De to implicerede biler rullede begge rundt og havnede i grøften. Foto: Click2houston
De to implicerede biler rullede begge rundt og havnede i grøften. Foto: Click2houston
 

Den 45-årige kvinde, der var på vej hjem efter at have været på shopping, blev erklæret død på stedet, da politi og redningsfolk ankom.

Den 14-årige 'chauffør' brækkede anklen i uheldet og måtte en tur forbi hospitalet, før han kom i politiets varetægt. En af de andre drenge fik også flere skader, der ikke var livstruende. Den tredje slap uden skrammer.

Ifølge politiet flygtede manden, som jagtede teenagedrengene i sin bil, fra stedet efter ulykken.

Ordensmagten er fortsat i færd med at efterforske ulykken. Der er ingen oplysninger om, hvorvidt de to andre 14-årige drenge og den endnu uidentificerede mand står til at blive sigtet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere