14-årig sort pige slået flere gange af betjent: Nu svarer politiet

Ifølge politiet arbejdede de helt efter bogen. Du kan selv vurdere, om du er enig, i videoen nedenfor

Er politiet for hårdhændet?

En video, hvor en blot 14-årig sort pige bliver tildelt flere slag, mens hun holdes nede af to betjente, går viralt på både Instagram og Twitter.

- Hvorfor slår du hende? Hun kan ikke gøre det, hun kan ikke gøre det. Hendes hånd er nedenunder hende, lyder det fra en panisk børnestemme i videoen, mens den 14-årige pige får et par nyrehug af den mandlige betejnt.

Angiveligt er det den 14-åriges kusine, der har optaget og delt videoen.

Den store opmærksomhed, videoen har fået, får nu politiet til at kommentere den korte video.

Kun den halve sandhed
Den voldsomme hændelse fandt sted ved et center i Coral Springs, Florida, og nu kommer områdets politi med en udmelding på Twitter, hvor de forklarer deres side af sagen.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

'Som med alle opslag på de sociale medier viser det kun slutningen på historien og ikke hændelsen, der førte til anholdelsen', skriver de i opslaget, hvorpå der et stor skilt med ordlyden 'rygte-kontrol', og fortsætter:

'(...) en betjent blev stoppet af en mor, der indikerede, at hendes fem år gamle datter var blevet skubbet i jorden af en gruppe teenagere.'

Derefter blev den unge gruppe mennesker smidt væk fra centeret. Men inden betjentene forlod stedet, var gruppen vendt tilbage igen. Derfor foretog politiet en anholdelse af en ung mand i gruppen, hvilket fik den 14-årige pige til at reagere voldsomt.

'Betjente forsøgte at anholde hende, hvorefter hun begyndte at slås og modsætte sig anholdelsen. På baggrund af hendes statur og opførelse nedlagde betjentene hende. (...) for at få hende til at adlyde, blev hun slået i siden for at løsne hendes knyttede næve.'

Pigen blev lagt i håndjern, men det stoppede ikke hendes voldsudskejelser. En af betjentene blev nemlig også tildelt spark, da pigen blev ført ind i politibilen.

En dårlig undskyldning
Under politiets opslag ruller debatten videre. Og det er langtfra alle, der er enige i politiets håndtering.

'Der er ingen grund til at en voksen mand gentagende gange slår en 14-årig lille pige. Betjenten og politiet burde være skamme sig DYBT', skriver en bruger blandt andet.

'Seriøst, hvis en betjent ikke kan tilbageholde en 14-årig pige uden at overfalde hende, så har I brug for nye betjente. Det her er pinligt, dumme idioter', skriver en anden. Ja, faktisk er det svært at finde nogen, der holder med politiet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere