14-årig stak jævnaldrende med kniv

Et knivstikkeri er fundet sted i Ishøj. Offeret er uden for livsfare

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En 14-årig dreng er anholdt efter et knivstikkeri på Østergården i Ishøj lørdag aften.

Den forurettede er en jævnaldrende dreng. Det tyder umiddelbart på, at de to drenge kender hinanden i forvejen.

Det oplyser vagtchef Lars Jørgensen ved Københavns Vestegns Politi til Ekstra Bladet.

- Der har været en episode med et knivstikkeri. En person er ramt i armhulen, men er uden for livsfare, siger han.

Den forurettede dreng er kørt til traumecentret.

Politiet fik anmeldelsen klokken 19.52.

Omkring klokken 23.30 er politiet stadig til stede ved gerningsstedet.

Der er afspærret et område, og politiet afsøger området med politihunde. De leder efter gerningsvåbenet.

Det er ikke klargjort endnu, hvad der er sket op til knivstikkeriet.