14-årig stukket med kniv i København

To 14-årige drenge har mandag været impliceret i et knivoverfald

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En 14-årig dreng er mandag eftermiddag i nærheden af Ishøj Station blevet stukket med en kniv.

Det oplyser Vestegnens Politi til Ekstra Bladet.

Drengen er blevet stukket i benet, men er ikke alvorligt tilskadekommen.

- Vi har over middag været til stede på Vejlebrovej 35, hvor en 14-årig dreng har stukket en anden 14-årig dreng med en kniv i benet. Han er ramt overfladisk, fortæller vagtchef Brian Holm.

Politiet afspærrede kort efter området.

- Vi undersøger nu, om det er sket i grov kådhed eller noget andet, siger vagtchefen.

Da der er tale om to mindreårige drenge, er de sociale myndigheder inde over sagen.

Politiet har ikke yderligere kommentarer.

Det er forkasteligt
Et anonymt øjenvidne blev overrasket over det store politiopbud. Ekstra Bladet kender hans identitet.

- Jeg så bare, at der kom flere vogne flyvende med hunde i og alt muligt, og der var politi over det hele. Jeg tænkte bare: 'Hold nu kæft, der var da gang i den.'

Episoden har også skabt en del urolighed.

- Når man selv har haft børn, og der sker sådan nogle ting, hvor folk ikke kan opføre sig ordentligt, så bliver man da urolig. Jeg bor lige ved siden af. Det er forkasteligt, siger øjenvidnet, der dog udtrykker glæde over, at politiet rykkede prompte ud.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere