14 elever stadig indlagt: Drak kølervæske i stedet for saftevand

Flere elever fra 6. klasse på Midtbyskolen i Horsens er kørt til sygehuset, fordi de kom til at drikke kølervæske

15 elever fra 6.klasse på Midtbyskolen i Horsens er blevet bragt til sygehuset, efter de har drukket kølervæske.

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Ifølge politiets pressemeddelelse var der tale om en forveksling. Hvad forvekslingen går ud på, ønsker vagtchef Lars Grønlund ikke at uddybe.

'De berørte elever er bragt til Horsens sygehus for behandling. Forældre til berørte børn opfordres til at kontakte Midtbyskolen samt evt. følge med på Kommunens og skolens sædvanlige kommunikations linier,' skriver politiet i pressemeddelelsen.

Politiet er til stede, hvor de er i gang med at undersøge hændelseforløbet.

Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelsen klokken 13.14.

Politiet oplyser klokken 19.45, at 14 elever ud af de 15 er indlagt på sygehuset til observation for forgiftning.

'Det er nu klar lagt at eleverne i forbindelse med klassesammenkomst havde fået nogle saftevandsrester via forældregruppen. Ved et uheld var der kommet en flaske kølervæske med blandt flaskerne af saftevand og således uheldigt blevet forvekslet med saftevandet,' skriver politiet i en ny pressemeddelelse.

'Der er ingen alvorlig tilskadekomst, lige som det ikke forventes, at uheldet vil give nogle af eleverne men,' skriver politiet.

Sydøstjyllands Politi oplyser, at man ikke har flere oplysninger til sagen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere