15-årig afpresset med nøgenfotos: - Jeg lader mig misbruge og udnytte

Politiet har nu rejst tiltale mod 49-årig familiefar for sexmisbrug og forsøg på at presse unge piger til prostitution

Den 49-årige forsøgte - ifølge tiltalen- at tvinge en række purunge piger til at lade sig misbruge af ham selv og en række kunder, han ville skaffe. (privatfoto)
Den 49-årige forsøgte - ifølge tiltalen- at tvinge en række purunge piger til at lade sig misbruge af ham selv og en række kunder, han ville skaffe. (privatfoto)

Under trusler om at nøgenfotos og nøgenvideoer af en 15-årig pige ville blive offentliggjort, tvang en 49-årig familiefar og forretningsmand fra Nordsjælland pigen til at skrive, at hun nu og i fremtiden ville lade sig misbruge og udnytte.

Hun skulle stå til rådighed både for den 49-årige og en række mænd, som han ville skaffe som prostitutions-kunder til den 15-årige.

Også en anden 15-årig pige blev forsøgt tvunget til sex med den 49-årige og hans kunder under trusler om, at han ville offentliggøre nøgenbilleder af pigen.

Sådan lyder to nye anklager mod den 49-årige i det omfattende anklageskrift, som Københavns politi nu har udarbejdet mod familiefaderen.

Tiltale: Voldtog 14-årig
Han har siddet varetægtsfængslet siden den 6. juli, hvor han blev sigtet for voldtægt af en 14-årig mentalt retarderet pige, og siden fængslingen er sagen vokset og vokset.

Politiet har afsløret, hvordan den 49-årige, ifølge tiltalen, har forsøgt at tvinge flere piger ud i prostitution.

Den 49-årige var i flere tilfælde kommet i besiddelse af nøgen-billeder og nøgen-videoer af pigerne, så han kunne afpresse dem.

Se også: Sigtet pædofil: Forsøgte at tvinge mindre-årige piger til prostitution

Den 49-årige nægter sig skyldig.

Anklageskriftet omfatter 15 forbrydelser begået mod fem unge piger på 13, 14, 15 og 17, der med trusler eller løfter om model-arbejde og masser af kontanter blev forsøgt lokket til sex med den 49-årige og hans kunder.

Den 49-årige fandt ofrene på Facebook og holdt kontakt med dem blandt andet via sms-beskeder.

Plus Uhyggelig sigtelse: Familiefar jagede småpiger til sex på facebook

Selvom politiet nu har rejst tiltale mod den 49-årige for 15 forhold, fortsætter politiet efterforskningen og forventer, at der snart bliver rejst nye sigtelser mod den 49-årige, som dermed kan se frem til endnu et anklageskrift på et senere tidspunkt.

41 mulige ofre
Politiet har identificeret 41 piger som mulige ofre, og de er i færd med at blive afhørt.

Se også: 49-årig fængslet for overgreb mod teenagepiger: Fandt dem på Facebook

Retssagen mod den 49-årige er berammet til at starte i Københavns Byret den 12. januar. Sagen varer otte retsdage og dommen ventes den 2. februar. Under retssagen vil anklagemyndigheden også kræve den 49-årige dømt til at betale erstatning til pigerne.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere