15-årig dreng skudt foran McDonalds i England

Den 15-årige dreng blev skudt ned af en passager på en forbipasserende motorcykel

Politiet har igangsat en stor efterforskning i sagen. Arkivbillede. (Foto: Shutterstock)
Politiet har igangsat en stor efterforskning i sagen. Arkivbillede. (Foto: Shutterstock)

Politiet i den britiske by Coventry har igangsat en omfattende efterforskning, efter at en kun 15-årig dreng i går aftes blev skudt af en passager på en forbipasserende motorcykel.

Politiet beskriver hændelsen som en såkaldt drive-by-skydning. Den 15-årige mand uden for en McDonalds restaurant, da han pludselig blev ramt af skud. En anden ung mand på ca. 20 år, der stod i nærheden af den 15-årige, blev også lettere såret ved skudepisoden, men er nu udskrevet fra hospitalet.

Den 15-årige blev imidlertid alvorligt såret og blev bragt til hospitalet, hvor han blev udsat for en kirurgisk operation. Hans skader beskrives som livs-ændrende, men ikke som livstruende.    

Det skriver flere medier heriblandt Coventry Telegraph og Metro

West Midland Politiet har i en udtalelse sagt følgende omkring sagen:

'En stor efterforskning er netop nu i gang i forbindelse med skudepisoden, der bliver efterforsket som mordforsøg. Vi er netop nu i gang med en masse afhøringer. Politiet vil meget gerne høre fra folk i området, der eventuelt har video-materiale, som vi kan bruge i sagen. Der var f.eks. en masse taxaer i området omkring kl. 23.10, da skudepisoden fandt sted.

Politiinspektør Harjit Ubhi har udtalt følgende:

'Det her var et  rystende og hensynsløst angreb i centrum af byen, hvor masser af mennesker var til stede og nød en aften i byen, fortæller politiinspektøren og tilføjer, at politiet netop nu er i gang med at gennemgå overvågningsvideoer i nærheden af gerningsstedet.

 

 

 

 

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere