15-årig dreng stukket ned på åben gade

Københavns Politi oplyser, at der har været et knivstikkeri på Nørrebrogade i København

Politiet er massivt til stede. Video: Anthon Unger

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Politiet er lige nu massivt til stede på Nørrebrogade efter et knivstikkeri. Det bekræfter Københavns Politi over for Ekstra Bladet.

- Vi har fået anmeldelsen klokken 20.29 om et knivstikkeri, hvorefter nogle mennesker flygter fra stedet, siger vagtchef Henrik Stormer og fortsætter:

- De har haft en form for kontrovers, som ender i et knivstikkeri, siger han.

Et vidne fortæller til Ekstra Bladets reporter på stedet, at der er tale om en ung mand, som er blevet stukket i brystet. Han skulle være blevet kørt på hospitalet med ambulance.

- Vi var en gruppe venner, der kom gående, da en kom og stak ham (offeret red.), siger vidnet, der er venner med offeret, til Ekstra Bladets reporter.

Ifølge vagtchefen er der tale om en 15-årig dreng, der er blevet stukket ned.

Her klokken 22.45 oplyser den centrale efterforskningsleder, at drengen er uden for livsfare.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Et stykke af Nørrebrogade er lige nu afspærret. Alle beboere nær adresserne bliver bedt om at blive indenfor.

Politiet er lige nu i gang med at afhøre personer, der har set noget, ellers beder de folk om at forlade stedet.

Ekstra Bladet følger sagen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere