15-årig overfaldet på stisystem

En 15-årig pige blev tirsdag antastet af en stor, midaldrende mand

En 15-årig pige blev tirsdag klokken 11.17 udsat for et overfald, da hun gik tur med sin hund på et stisystem i Næstved.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Pigen gik på et stisystem sydøst for Birkehegnet i byen, da en mand tog fat i hende, truede hende og forsøgte at trække hende med ind blandt nogle buske og træer.

Efterfølgende tog manden en saks-lignende genstand frem og skær pigen i den ene underarm.

Pigens hund begyndte imidlertid at gø, og derfor valgte manden at gå fra stedet i nordlig retning mod Nygårdsvej.

Manden beskrives som 55-60 år, 190-195 centimeter høj, kraftig af bygning og lys i huden. Manden talte dansk og var skaldet på toppen af hovedet med gråt hår i begge sider. Han bar en halvlang The North Face-jakke, blå cowboybukser, sorte sikkerhedssko og havde hætten trukket op over hovedet.

Har du oplysninger i sagen eller set noget mistænkeligt, kan politiet kontaktes på telefon 114.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere