15-årig pige er forsvundet fra institution i Haderslev

Politiet leder mandag aften efter pige, der ikke er set, siden hun forlod sin institution omkring klokken 18

Opdateret kl. 23.06: Den 15-årige pige, som tidligere var efterlyst, er nu fundet i god behold. Det oplyser Sydjyllands politi.

En 15-årig pige, der forlod en institution i Haderslev sidst på eftermiddagen, giver anledning til bekymring.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi, der mandag aften har valgt at efterlyse pigen, da ingen har set hende siden hun forlod stedet omkring klokken 18.

Pigen er 160 centimeter høj, har skulderlangt hår og bærer briller. Hun er iført lilla jakke og mørke bukser, lyder beskrivelsen.

(Artiklen fortsætter efter Tweetet)

Det er ikke første gang, at den 15-årige forlader institutionen, fortæller vagtchef Ivan Gohr Jensen.

- Normalt kan man godt finde hende rimelig hurtigt, men det kan man altså ikke til aften. Derfor er vi begyndt sammen med personalet fra institutionen at blive bekymret for, hvor hun er henne.

- Hun har tidligere forladt institutionen. Det er, fordi hun er 15 år, og fordi hun har et forløb, som gør, at man er bekymret for hende, siger vagtchefen.

Politiet har politihunde med ud for at lede efter den forsvundne pige. Har man set hende, råder politiet til, at man ringer til 114.

- Vi tror, hun er et eller andet sted i nærheden af Haderslev.

- Det, vi mangler, er et udgangspunkt for, hvor hun sidst er set henne, siger vagtchefen.

Institutionen ligger i et område ved Haderslev, der hedder Vilstrup.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere