15-årig stukket ned af to 16-årige

Drengen blev stukket i skulderen og er uden for livsfare

En 15-årig dreng blev i nat stukket med kniv i skulderen i Holbæk. Det bekræfter Midt- og Vestsjællands Politi over for Ekstra Bladet.

Stikket var ikke dybt, og drengen er uden for livsfare.

- Vi har anholdt to 16-årige drenge som værende gerningsmænd, og vi overvejer stadig, om de skal fremstilles i grundlovsforhør senere i dag, siger Michael Hansen, der er vagtchef i politikredsen.

De tre drenge aftalte angiveligt at mødes, og det udviklede sig efterfølgende til en konflikt, som endte i knivstik.

- Den 15-årige blev også stukket i brystet, men her har jakken heldigvis taget fra, siger vagtchefen.

- Ved I, hvorfor det lige pludselig udviklede sig til en konflikt?

- Ja, vi har en klar ide om det, men det vil vi helst ikke udtale os om på nuværende tidspunkt, siger Michael Hansen.

Den ene 16-årige blev anholdt lidt over klokken et i nat og den anden lidt over klokken fire. Det er endnu uvist, hvem af de to, der førte kniven.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere