15-årig tilbageholdt for affyre bomberør mod politiet

En 15-årig dreng er tilbageholdt for at skyde fyrværkeri mod civilklædt politi

Sådan så det ud, da en gruppe unge gik fyrværkeri-amok på Nørrebro. Video: Privat og Kenneth Meyer

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Politiet har tilbageholdt en 15-årig dreng for at affyre et bomberør mod politiet.

Det skriver Københavns Politi på Twitter.

Nørrebro har de seneste dage være hårdt ramt af fyrværkeri-angreb, hvor grupper af unge har affyret raketter, kanonslag og andet fyrværkeri mod hinanden og tilfældige forbipasserende.

Politiet har gjort hvad de kunne for at stoppe de fyrværkeri-gale personer, men det er noget nær en umulig opgave.

-  Det virker som uoverkommelig opgave for politiet. Det er fjerde aften, det sker, oplyste vagtchef Henrik Stormer fredag aften.

Politiet har tidligere lørdag løsladt to 15-årig drenge, der var anholdt for at skyde fyrværkeri mod andre på Nørrebro. Drengene er dog fortsat sigtede for overtrædelse af straffeloven og risikerer dermed også en straf.

Politiet: sådan ser det ud i resten af landet:

I forbindelse med den københavnske 'fyrværkerikrig' har Ekstra Bladet ringet til landets øvrige politikredse for at høre, hvordan det står til der:
Midt- og Vestsjællands Politi: Der har været enkelte episoder med fyrværkeri, men man har ikke oplevet noget, der der ligner episoderne i København.

Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi: Der har været lidt, men intet und over det sædvanlige for perioden op til nytår.

Midt- og Vestjyllands Politi: Her har man ikke oplevet noget ud over det sædvanlige. Slet ikke noget, der ligner det i København.

Københavns Vestegns Politi: 23.december har der været en episode i Ballerup med fyrværkeri til ulempe, men ikke noget nær det, der er set på Nørrebro.

Fyns politi: Intet ud over det sædvanlige.

Nordsjællands Politi: Der har været en anmeldelse 25. december ved Stadion i Gentofte, hvor der er blevet kastet fyrværkeri mod cyklister og og bilister, ligesom der dagen efter på sydvej i Helsingør har været en episode, hvor unge har fyret fyrværkeri imod altaner, og hvor der er gået ild på noget.

Syd- og sønderjyllands Politi: Her har man ikke noget, der ligner det i København.

Sydøstjyllands Politi: Her har man ikke haft synderlige problemer. Der har været en enkelt vildfaren raket, der har ramt en bil, men det var utlisigtet.

Østjyllands Politi: Her har politiet fået enkelte henvendelser om fyrværkeri, der skabte utryghed, men intet i stil med det i København. En af episoderne var i Rosenhøj ved Århus, hvor brandsvæsen, der var rykket ud til en mindre brand, blev beskudt med fyrværkeri.

Regler om afstande når du affyrer fyrværkeri

Til døråbninger, porte og andre åbninger i bygninger skal der være mindst ti meter, når der skydes raketter af.

Til bygninger med tag, der let antændes, for eksempel stråtag, skal der holdes en afstand på mindst 100 meter, når der skydes fyrværkeri af. Med raketter skal der holdes mindst 200 meters afstand. Samme afstandskrav er der til let antændelig bevoksning, oplag af brændbare materialer og lignende.

Der skal være mindst 100 meters afstand til landbrug med dyrehold, hundekenneler eller marker med dyr, der går ude.

Når det blæser, skal der i vindretningen være dobbelt så stor afstand til bygninger og beplantning, der kan antændes. Det betyder, at der skal være mindst 20 meter til åbninger i bygninger, og man skal holde sig mindst 400 meter fra bygninger med stråtag, bevoksning og brændbart materiale, når der skydes raketter af.

Kilde: Sikkerhedsstyrelsen

Samfund - 27. dec. 2019 - kl. 18:12 Beboere på Nørrebro: - Stop det nu

Det gik voldsomt for sig, da unge forleden skød med fyrværkeri mod hinanden og mod andre. Foto: Kenneth Meyer. 112 - 27. dec. 2019 - kl. 12:53 Politi: Farligt brug af fyrværkeri kan give op til otte års fængsel

Fyrværkeri affyres vandret og mod personer. Foto: Kenneth Meyer 112 - 27. dec. 2019 - kl. 13:03 Fyrværkeri-krig: Risikerer fængselsstraf

Det går voldsomt for sig på Nørrebro i København i disse dage. Foto: Kenneth Meyer 112 - 27. dec. 2019 - kl. 13:00 Beboere: Der kommer biler og deler fyrværkeri ud

Jørgen Norman Bach, bombe-ekspert og leder af Danish Demining Group under Folkekirkens Nødhjælp, betegner det som 'et mirakel', at ingen er kommet alvorligt til skade under de seneste afteners gadekampe med fyrværkeri i København. Foto: Rasmus Flindt Pedersen 112 - 27. dec. 2019 - kl. 12:13 Bombe-ekspert: Sindssygt at bruge fyrværkeri som våben

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere