15 personer mister livet i flyulykke nær Irans hovedstad

Et militært transportfly forulykkede mandag morgen nær Tehran, da det forlod sin landingsbane.

15 personer er omkommet, efter at et militært transportfly mandag morgen forulykkede nær Irans hovedstad, Tehran.

Det oplyser Irans militær gennem det iranske nyhedsbureau Fars.

- Et Boeing 707-transportfly, der fragtede kød fra Bisjkek i Kirgistan, måtte nødlande i Fath-lufthavnen, lyder det fra den iranske hær.

- Flyet forlod landingsbanen under sin landing. Det brød i brand, efter at det ramte en mur ved enden af landingsbanen, oplyser hæren.

Der var i alt 16 personer om bord på flyet. En enkelt person - en flyingeniør - er fortsat i live. Han er blevet overført til hospitalet.

Ulykken skete i Fath-lufthavnen i Alborz-provinsen øst for Tehran.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere