15 personer såret: Politiet undersøger eksplosion på canadisk restaurant

Tre personer er alvorligt såret i forbindelse med en eksplosion på en indisk restaurant i Mississauga i Canada

Mindst 15 personer er såret efter bombe-eksplosion. Video: AP

15 personer er kommet til skade på en indisk restaurant i byen Mississauga i Canada. Byen ligger ikke langt fra Toronto.

Det skriver flere medier heriblandt CBC News.

Peel Regional Paramedics, der er en af redningstjenesterne, bekræfter desuden på Twitter, at 15 personer er såret.

'Tre personer er fragtet til hospitalet med kritiske eksplosionssskader,' skriver de på det sociale medie.

På Twitter efterlyser politiet to maskerede personer., som begge var iført mørkt tøj.

Politiet er tilstede ved restauranten. Foto: AP
Politiet er tilstede ved restauranten. Foto: AP
 

'To mistænkelige personer gik ind på gerningsstedet og detonerede en hjemmelavet bombe,' skriver Peel Regional Police. De har desuden vedhæftet et billede fra restaurantens overvågningskamera.

De to personer flygtede efterfølgende fra stedet, oplyser politiet.

Eksplosionen skete 22.30 lokal tid.

Klokken 07.30 lokal tid oplyste politiet, at de endnu ikke har et motiv.

- Der er ikke noget, der indikerer, at dette er et terrorangreb. Der er heller ikke noget, der indikerer, at dette er en hadforbrydelse, siger politichef Jennifer Evans under pressekonferencen.

- Vi er stadig i gang med at efterforske, lyder det fra politichefen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere