16-årig amerikansk pige voldtaget og holdt fanget i tortur-kælder

Tre mænd og en kvinde er anholdt i forbindelse med kidnapningen af en teenager, som ifølge politiet er blevet udsat for grusomme ting

Fire borgere fra Mzassachusetts er anholdt og sigtet i uhyggelig sag. Foto: AP
Fire borgere fra Mzassachusetts er anholdt og sigtet i uhyggelig sag. Foto: AP

Ifølge politiet i delstaten Massachusetts har en 16-årig pige i flere døgn været holdt fanget i en torturkælder.

Tre mænd og en kvinde er anholdt i forbindelse med tilfangetagelsen af den unge pige. De blev fremstillet og sigtet for kidnapning samt seksuelle overgreb i retten onsdag.

Det skriver CBS News.

I retten vidnede en politimand, og han beskrev lokalet, som et lille indelukket rum der lignede en 'torturkælder'.

Ifølge anklagemyndigheden blev den 16-årige pige samlet op af to af de anholdte. De bragte hende til et hus, hvor de låste hende inde i kælderen i flere døgn.

Under tilfangetagelsen blev teenageren spændt fast til en stol med gaffatape. Hun blev gentagne gange voldtaget, og hun fik samtidig barberet alt sit hår af.

Hun blev desuden brændt flere gange med cigaretter af de fire gerningsmænd.

Den 16-årige pige har fortalt til politiet, at hun var blevet bedøvet med blandt andet marihuana samt sovepiller.

Hun har desuden fortalt, at gerningsmændene flere gange sagde, at hun ville blive slået ihjel, hvis hun sladrede.

Den 16-årige pige blev kidnappet juledag og frigivet den 27. december, hvor hun meldte forbrydelsen til det lokale politi.

De anholdte er alle varetægtsfængslet i forbindelse med kidnapningen.