16-årig dømt for voldtægt og mord på seksårig pige

Den 16-årige gerningsmand kan få livsvarigt fængsel - dommen falder 21. marts

Her ses billedet af den lille seks-årige Alesha, der blev brutalt voldtaget og myrdet af en kun 16-årig dreng. (Foto: Ritzau/Scanpix)
Her ses billedet af den lille seks-årige Alesha, der blev brutalt voldtaget og myrdet af en kun 16-årig dreng. (Foto: Ritzau/Scanpix)

2. juli sidste år blev hele Storbritannien chokeret, da man fandt det nøgne lig af den kun seksårige Alesha MacPhail i et skovområde på den skotske ø Isle of Bute.

Det viste sig hurtigt, at den lille Alesha var blevet både myrdet og voldtaget. En kun 16-årig teenager fra øen blev efterfølgende anholdt og tiltalt for den bestialske handling.

I går blev den 16-årige efter en ni dage lang retssag fundet skyldig i kidnapning, voldtægt og mord på Alesha MacPhail.

Alesha havde sammenlagt 117 skader på kroppen, og hendes dødsårsag blev fastlagt som kvælning ved voldsomt pres på både ansigt og nakke. Der var i øvrigt også brugt en kniv i forbindelse med mishandlingen af den seksårige pige.

Det skriver flere medier, heriblandt The Guardian, Metro og BBC.

Georgina Lochrane, der er mor til den dræbte Alesha, forlader her grædende retten i Glasgow. Foto: Ritzau Scanpix
Georgina Lochrane, der er mor til den dræbte Alesha, forlader her grædende retten i Glasgow. Foto: Ritzau Scanpix
 

Dommer Lord Matthews fra retten i Glasgow fortalte den 16-årige morder, at han havde stjålet Aleshas liv ved at begå en af de mest ondskabsfulde og modbydelige forbrydelser, der har været fremlagt i retten i Glasgow i flere årtier.

Lord Matthews forklarede, at han stadig ikke havde nogen idé om, hvorfor den 16-årig havde begået en så fordærvet forbrydelse, men at beviserne i sagen har været ganske overvældende.

Under retssagen er det kommet frem, at den 16-årige dreng kidnappede den lille Alesha fra den seng, hvor hun lå og sov, før han begik sin frygtelige forbrydelse. Det tog i øvrigt kun en enstemmig  juryen tre timer at dømme ham skyldig.

I en udtalelse, der er offentliggjort af politiet i Skotland, har familien udtalt følgende:

'Vi kan ikke tro, at vi aldrig kommer til at se vores lille engel Alesha igen. Vi savner hende så forfærdelig meget. Vi håber, at drengen, der tog hende fra os, vil få en meget lang fængselsstraf på grund af det, som han har gjort mod vores familie. Alesha er forsvundet fra vores liv, men hun vil altid være i vores hjerter.'

Sørgende familiemedlemmer under begravelsen af Alesha, der fandt sted i juli måned sidste år. Foto: Ritzau Scanpix
Sørgende familiemedlemmer under begravelsen af Alesha, der fandt sted i juli måned sidste år. Foto: Ritzau Scanpix
 

Den 16-årige gerningsmand kan få livsvarigt fængsel - dommen falder 21. marts.

Aleshas mor, Georgina Lochrane, har også udtalt følgende til pressen:

'Jeg er glad for, at gerningsmanden endelig er blevet dømt skyldig, og at han nu ikke længere er i stand til at påføre den smerte på en anden familie, som han har påført os. Alesha. Jeg elsker dig så meget. Jeg vil savne dig for evigt.'

Gerningsmanden har i øvrigt under retssagen erklæret sig uskyldig.

Men de retsmedicinske eksperter har fundet hans dna overalt på hendes krop og på hendes tøj.

Denne kniv benyttede den 16-årige dreng også i forbindelse med sin forbrydelse mod den seksårige pige. Foto: Ritzau Scanpix
Denne kniv benyttede den 16-årige dreng også i forbindelse med sin forbrydelse mod den seksårige pige. Foto: Ritzau Scanpix
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere