16-årig dreng anholdt efter forsøg på knivstik på skole

14-årig dreng er uskadt, men en 16-årig har ikke noget at bruge en kniv til, siger politiet

Ved du noget om episoden. Tip os nemt og enkelt på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

En 16-årig dreng er blevet anholdt af Nordsjællands Politi efter en episode onsdag klokken 10.46, hvor en 14-årig dreng angiveligt skulle være blevet forsøgt stukket ned midt i skoletiden på Nordstjerneskolen i Helsinge i Nordsjælland.

Det fortæller pressechef Henrik Suhr fra Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet.

Se mere video på localeyes.dk

Henrik Suhr afdramatiserer ellers historien, men erkender, at den 16-årige er tilbageholdt.

- Der er ingen, der er kommet til skade. Ingen er kommet noget til. Men det er rigtigt, at vi har anholdt en 16-årig dreng. Han har ikke noget at bruge en kniv til i skoletiden, siger Henrik Suhr til Ekstra Bladet.

Der er delte meninger om karakteren af sagen og alvoren i det, der er sket.

Direktør for Gribskov Kommune Steffen Bohni siger til BT, at sagen er mere alvorlig, end politiet giver udtryk for.

- Det er ifølge vores oplysninger en meget alvorlig og ulykkelig sag. Vi har sat alle sejl for at undersøge de nærmere omstændigheder, og vi samarbejder tæt med Nordsjællands Politi i sagen, siger han i en pressemeddelelse.

Nordstjerneskolen har fået besøg af krisepsykologer til elever og lærere, oplyser BT.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere