16-årig hævn-voldtaget: Broren havde voldtaget 12-årig

En pakistansk pige skulle voldtages som straf for at hendes bror havde voldtaget sin 12-årige kusine

20 personer fra to familier er blevet anholdt i den pakistanske millionby Multan sigtet for at bestille en voldtægt af en 16-årig - en voldtægt, der fandt sted for godt en uge siden.

- Et jirga (Et landsbyråd, red) bestilte en voldtægt af den 16-årige pige som en straf at hendes bror havde voldtaget en 12-årig pige, siger politi-talsmanden Allah Baksh til nyhedsbureauet AFP.

Ifølge politiet var de to familierne beslægtede. Den første voldtægt skulle broderen således have begået mod sin 12-årige kusine.

Herefter mødtes familierne i et såkaldt jirka, en slags landsby- eller familieråd – og enedes om, at det 12-årige voldtægtsoffers kusine - altså voldtægtsforbryderens 16-årige søster, skulle voldtages af den 12-åriges storebror.

Denne 16-årige pige blev ifølge lokale pakistanske aviser tvunget til at træde frem for jirga, hvorefter hun blev voldtaget foran alle – herunder foran sine egne forældre.

Efterfølgende medicinske undersøgelser har ifølge BBC bekræftet, at både den 12-årige og den 16-årige blev voldtaget

Jirgaer er en form for landsbyråd bestående af ofte ældre mænd fra lokalområdet. De er et udbredt fænomen i Pakistans landdistrikter og arbejder ud fra egne regler og dømmer på baggrund af konsensus.

De er notorisk berygtede for at ignorere kvinder og børns rettigheder.

I Pakistan er rådene formelt ulovlige, lige som de er blevet fordømt efter en række groteske afgørelser såsom bestilling af æresdrab og hævnvoldtægter.

I den aktuelle hævnvoldtægtssag har en anden politiofficer, Ahsan Younas, sået tvivl om ofrenes eksakte alder idet han har oplyst til BBC, at det første voldtægtsoffer var mellem 12- og 14 år, mens det næste offer var 16-17-årigt.