16-årig maskeret pige overmandet: Truede ekspedient med kniv

En 16-årig pige truede en ekspedient i Daglibrugsen med kniv

En 16-årig pige fortryder nok, at hun torsdag aften klokken 18.30 troppede maskeret op i Daglibrugsen i Nybøl og truede en ekspedient med sin kniv.

Ekspedienten reagerede nemlig hurtigt og forhindrede røveri forsøget.

Det skriver TV SYD.

- Da kassemedarbejderen vurderede, at han kunne overrumple den maskerede pige, så overmandede han hende og afværgede, at hun fik udbytte af sin truende adfærd. Pigen blev fastholdt i forretningen til vores patrulje nåede frem, oplyser vagtchef Henrik Sønderskov, Syd- og Sønderjyllands Politi, fredag morgen.

Den 16-årige pige er nu i politiets varetægt.

Fredag formiddag bliver det afgjort, om hun skal fremstilles i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.