16-årig pige anmelder voldtægt: Politiet søger vidner

En ung pige har anmeldt, at hun omkring midnat natten til fredag blev voldtaget i Sønderborg

Syd- og Sønderjyllands Politi blev i nat kontaktet af en 16-årig pige, som har anmeldt, at hun omkring midnat natten til fredag blev voldtaget i Sønderborg.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Pigen var sammen med nogle venner til byfesten på Ringriderpladsen i Sønderborg.  På et tidspunkt gik pigen hen til noget buskads ved Sundquistgade nr. 15.

Her har den unge pige fortalt, at hun her blev antastet af en mand og efterfølgende voldtaget. Manden forsvandt efterfølgende i ukendt retning.

Den 16-årige pige har beskrevet gerningsmanden som 'dansk af udseende, han taler dansk. Han er spinkel af bygning, lys i huden og brunt mellemlangt hår.'

Syd- og Sønderjyllands Politi vil gerne i kontakt med alle, der kan have set eller hørt noget, der kan have forbindelse til sagen.

Man kan ringe på telefon 114.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere