16-årig pige dræbt i forlystelse: Havde klaget over sikkerhedsbæltet

En ung pige blev dræbt ved et karneval i Texas, da hun blev slynget ud af en forlystelse

16-årige Samantha Aguilar har mistet livet, efter at hun blev slynget ud af en forlystelse til en karneval i Bywood, Texas.

Det skriver El Paso Proud.

Der var tale om en forlystelse ved navn 'Sizzler', hvorfra to piger blev kastet ud af vognen. De sad angiveligt tre piger sammen, selvom vognen kun var beregnet til to personer.

En af pigerne formåede at blive siddende i vognen, da hun ifølge sin tantes udsagn 'klamrede sig til sit sikkerhedsbælte'.

Denne piges tante udtaler ligeledes til El Paso Proud, at de tre piger havde gjort operatøren af forlystelsen opmærksom på, at sikkerhedsbæltet ikke kunne spændes ordentligt.

Ifølge den anonyme tantes udsagn havde operatøren sagt til pigerne, 'at de var OK'.

Den anden pige, der blev slynget ud af samme vogn blev kørt på hospitalet, men slap med mindre skader.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Flere hundrede var samlet for at mindes Samantha (Foto: AP)
Flere hundrede var samlet for at mindes Samantha (Foto: AP)

Mandag var flere hundrede mennesker samlet på Samantha Aguilars high school, hvor der blev afholdt en ceremoni for at ære hendes minde.

- Sam var en virkelig god ven, hun vidste altid hvordan hun skulle gøre andre glade, når de var kede af det. Hun er måske væk, men hun vil aldrig rigtigt forsvinde, lød det i en tale.

Festivalen var ment som en fejring af 'Dia de los Niños', der er en mexicansk helligdag. Resten af festivallen blev aflyst efter dødsfaldet.

Politiet efterforsker fortsat ulykken.

For nyligt skete der en anden tragedie i en noget større forlystelsespark, nemlig Disneyland. Her blev en mand fundet død i spøgelseshuset.

1 af 3 Samantha Aguilar blev kun 16 år gammel (Foto: Privat)
2 af 3 Det var i en forlystelse kaldet 'Sizzler', at det gik galt (Arkivfoto: Alamy Stock Photo)
3 af 3 
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere