16-årig pige fundet dræbt på hotelværelse

Politi og anklagemyndighed har et klart billede af, hvad der er foregået på værelset, men vil ikke gå i detaljer

En 16-årig pige er fundet dræbt på et hotelværelse på hotellet Marina Plaza ved havnen i Helsingborg. Der skriver Helsingborg Dagblad.

Pigen blev fundet livløs omkring kl. 2 natten til lørdag. Trods genoplivningsforsøg stod hun ikke til at redde.

Politiet har anholdt en 22-årig mand i sagen. Han blev først mistænkt for mishandling og drabsforsøg, men er nu sigtet for drab.

Politi og anklagemyndighed har et klart billede af, hvad der er foregået på hotelværelset, hvor de to befandt sig, men chefanklageren vil ikke gå i detaljer.

Manden er tidligere kendt af politiet, men ikke for grove voldsforbrydelser. Han var påvirket, da han blev anholdt, og sigtes også for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer.

Mandens advokat ville ikke umiddelbart udtale sig om, hvordan hendes klient forholder sig til anklagerne.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere