16-årig pige heldig at overleve: Blev skubbet fra bro af sine 'venner'

Pigens mor opfordrer nu den ansvarlige til at melde sig selv

Det skulle have været en forfriskende badetur på en varm sommerdag, men for 16-årige Jordan Holgerson tog det en brat drejning, da hun mod sin vilje blev skubbet ud fra den 20 meter høje Moulton Falls-bro i Yacolt, Washington, af en af sine venner. Det skriver blandt andet lokalmediet Katu og canadiske Koin.

En video fra stedet viser Jordan Holgerson stå på ydersiden af broens rækværk. Hun siger flere gange 'nej' til at springe fra broen, men bliver alligevel skubbet af en af sine venner.

Den 16-årige pige pådrog sig fem brækkede ribben og en punkteret lunge fra skubbet, der umiddelbart var ment som en joke.

Mor: Meld dig selv
- Jeg tror, hun gjorde det for sjov, uden at tænke over hvad der kunne være sket, vurderer søsteren Vanessa.

- Men venner skubber ikke hinanden fra den højde, så jeg er rasende, lyder det fra Jordan Holgersons anden søster, Kaitlyn, der på sociale medier har konfronteret pigen bag skubbet.

- Hun sagde mere eller mindre, at hun var ked af det, at hun ikke ville have gjort det, hvis hun vidste, hvad der ville ske, og at hun godt ved, det er en tåbelig ting at gøre, fortæller Kaitlyn Holgerson til Koin.

Jordan Holgersons mor mener, at den ansvarlige bag skubbet bør melde sig selv til politiet.

- Min datter kommer til at være længe om at komme sig, og jeg synes, at hun (personen, der skubbede, red.) burde melde sig selv - indse hvad hun har gjort galt. Det her er ikke i orden. Hun kunne have dræbt min datter, siger Genelle Holgerson.

Ifølge de lokale myndigheder er det forbudt at springe ud fra broen. Mange gør det dog alligevel, og hvert år resulterer det i flere tilskadekomne.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen