16-årig pige red forbi to mænd: Så slap de kamphundene løs

Elin begyndte at græde og fik panikangst, da det voldsomme drama startede 

16-årige Elin og hesten Hope fik et dramatisk og farligt møde med to aggressive kamphunde. Foto: Privatfoto/Hudvudsta Ridskola
16-årige Elin og hesten Hope fik et dramatisk og farligt møde med to aggressive kamphunde. Foto: Privatfoto/Hudvudsta Ridskola

Søndag eftermiddag startede ganske almindeligt for den 16-årige Elin Ildegran fra Solna i Sverige.

Hun var taget ud til rideskolen Hufvudsta og red sig en lille tur i området på hesten Hope. Men da hun langsomt med hesten skridtede forbi en fodboldbane i nærheden, fik hun øje på to mænd, der stod med hver sin hund i snor.

- Jeg så straks, at det var to mænd med store, sorte kamphunde. De holdt deres hunde, men begyndte også at hidse hundene op. De sagde ting til hundene, der gjorde dem aggressive, fortæller Elin Ildegran til den svenske avis Expressen.

- Jeg red langsomt forbi dem på min hest Hope, men kort efter vendte jeg mig om og så, at de stadig hidsede hundene op. Og præcis i det øjeblik slap de kamphundene løs. Og de løb med stor fart frem mod Hope og bed sig fast i dens hale.

Elin forklarer, at hesten Hope naturligvis gik i panik og styrtede afsted i frygt for de aggressive hunde. Det hele blev så voldsomt, at Elin faldt af hesten.

- Jeg begyndte at græde og gik i panik, og det gjorde Hope også. Mens jeg lå på jorden, så jeg bare, hvordan Hope forsvandt med stor fart, mens de to kamphunde havde bidt sig fast i dens hale.

Artiklen fortsætter under billedet ...

16-årige Elin Idegran er her fotograferet med en hest på rideskolen Hudvudsta i Sverige. Privatfoto
16-årige Elin Idegran er her fotograferet med en hest på rideskolen Hudvudsta i Sverige. Privatfoto
 

Politiet fik klokken ca. 15.30 en anmeldelse omkring det dramatiske forløb og dukkede op på gerningsstedet, hvor de to mænd allerede var forsvundet i retning mod en skov i nærheden ved navn 'Västra Skogen'.

Elin ringede også efter sin mor, der kontaktede rideskolen, der straks kom Elin til undsætning. Da politiet dukkede op, lå Elin på jorden med ondt i hovedet. Hun var dybt rystet og græd, men ellers havde hun kun mindre skader.

- Vi skal opklare den her sag. I første omgang har vi forsøgt at finde frem til hundeejerne, siger Towe Hägg, der er talskvinde for politiet i Stockholm-distriktet.

- Elin har jo oplevet, at mændene gjorde det her med vilje. Det er selvfølgelig ikke noget, som vi ved, men vi arbejder med sagen ud fra den tese.

Hesten blev bidt i bagbenene
Hesten Hope blev både bidt i halen og i sine ben af de to kamphunde.

Det lykkedes i øvrigt for Hope at løbe tilbage til rideskolen i Hudvudsta. Her blødte den kraftig fra begge bagben.

Hope blev straks kørt til dyrehospitalet Mälarklinikken for at blive behandlet for sine skader. I dag skal de dybe sår i Hopes bagben sys sammen. For den 16-årige Elin Ildegran går tankerne først og fremmest til hesten Hope.

- Jeg er stadig rystet, og jeg græder, når jeg tænker på, hvor ondt det gør på Hope, siger Elin.

Rideskolen Hufvudsta har på Facebook lagt en video ud med billeder af den angrebne hests blodige ben. Til opslaget rideskolen blandt andet skrevet følgende:

'Vi er vrede og fortvivlede. I dag red en af vores elever en tur på vores hest Hope. Under rideturen mødte vores elev to mænd med to sorte hunde. De to mænd hidsede helt ufatteligt deres hunde op og slap dem løs mod vores hest og vores rytter. Rytteren faldt af hesten, og hesten Hope løb tilbage til rideskolen med alvorlige skader fra hundebid i sine bagben. Heldigvis angreb hundene ikke pigen, der lå på jorden, fordi hun var faldet af hesten. De fortsatte i stedet med at angribe vores hest.'

Således skriver rideskolen og opfordrer folk til at at henvende sig til politiet, hvis de har set noget, der kan være med til at opklare sagen.

1 af 2 16-årige Elin Idegran er her fotograferet med en hest på rideskolen Hudvudsta i Sverige. Privatfoto
2 af 2 16-årige Elin og hesten Hope fik et dramatisk og farligt møde med to aggressive kamphunde. Foto: Privatfoto/Hudvudsta Ridskola

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere