16-årig sigtet for at affyre bomberør: Risikerer fængsel

En 15-årig og en 16-årig er sigtet for at have forvoldt fare på andre, oplyser politiet

En 16-årig dreng, der søndag aften blev tilbage tilbageholdt af politiet efter at have affyret et bomberør mod civilklædte betjente, er blevet løsladt igen.

Det blev han allerede sent samme aften, oplyser Københavns Politi mandag til Ekstra Bladet.

Drengen er sigtet efter straffelovens §252. Ifølge den straffes man, hvis man forvolder fare på andres liv og førlighed. Han risikerer op til otte års fængsel.

Derudover har politiet taget en snak med drengens forældre. Ifølge Københavns Politi sker det i alle sager, hvor personer under 18 år er impliceret.

Lørdag blev en 15-årig dreng ligeledes tilbageholdt på Nørrebro i København efter at have affyret et bomberør af mod politiet. Han er sigtet efter samme paragraf og risikerer dermed også op til otte års fængsel.

Se også: Affyrede fyrværkeri mod pige på 14 år

112 - 28. dec. 2019 - kl. 22:24 15-årig tilbageholdt for affyre bomberør mod politiet

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere