En mordsag ryster i disse dage Skotland, hvor den kun seksårige Alesha MacPhail forsvandt fra sine bedsteforældres hjem på øen Bute vest for Glasgow mandag.
Senere samme dag blev hendes lig fundet ved et forladt hotel lidt udenfor byen.
Politiet anholdte torsdag en 16-årig, der er mistænkt i sagen.
Han blev fredag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Greenock. Her blev han sigtet for at have dræbt og voldtaget den seksårige pige.
Det skriver Sky News og The Daily Mail.
Se også: Seksårig fundet død i skov: 16-årig anholdt
Ifølge de engelske medier er den 16-årige en bekendt af familien.
Besøgte bedsteforældre
Mandag fandt en lokal mand liget af den seksårige i et sumpområde ved et forladt hotel kun to kilometer fra bedsteforældrenes hus, efter der var blevet sat en stor eftersøgning i gang.
Seksårige Alesha MacPhail var på besøg hos sine bedsteforældre sammen med sin far.
Artiklen forsætter under billedet...
Politiet bad onsdag offentligheden om hjælp, da de ikke havde mange spor i sagen.
På et pressemøde sagde den ledende efterforsker:
- Aleshas familie er knust, vi forsætter med at give dem den hjælp, som de har brug for i denne svære tid, siger kriminalkommisær Stuart Houston ifølge The Sun.
En bekendt til familien har senere udtalt, at det er det værste, der kunne ske for familien.
- Hele familien er meget berørt, siger personen til The Sun.
Politiet bekræftede tirsdag, at de efter obduktionen af Alesha MacPhail betragtede det som en mordsag.