16-årig stukket med kniv

Et større slagsmål førte til, at en 16-årig blev stukket med kniv

Ved du noget? Send en sms/mms til 1224 (alm. takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.

En 16-årig dreng er tidligt torsdag aften blevet stukket med kniv i forbindelse med et slagsmål på Skanderborgvej i Viby.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet skriver, at de klokken 18.21 blev anmeldt om, at flere personer var i slagsmål, og da de kom frem, var den 16-årige dreng blevet stukket med kniv.

Den 16-årige er uden for livsfare og er blevet kørt til skadestuen for behandling.

Politiet efterforsker knivstikkeriet som et internt opgør mellem to unge. Ifølge politiet har det ikke forbindelse til konflikt i lokalområdet.

Østjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer til sagen, oplyser de i pressemeddelelsen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere