16-årig varetægtsfængslet for knivoverfald

Natten til lørdag blev en 16-årig dreng anholdt i forbindelse med et knivoverfald - han er nu varetægtsfængslet i fire uger

Der skete et knivoverfald natten til lørdag lidt efter midnat, hvor en 16-årig dreng blev anholdt.

Han skulle have stukket en anden mand i venstre skulder med en kniv. Den 16-årige er fængslet i fire uger.

Det oplyser anklager Jette Rubien, skriver TV2 Nord.

Drengen nægter sig skyldig, hvor han i grundlovsforhøret fortæller, at han ikke kan huske meget fra den pågældende nat, og at han var beruset.

Havde kniv med
Trods den dårlige hukommelse, kunne drengen genkalde, at han havde været i slagsmål og havde medbragt en kniv. Den 16-årige mindes dog ikke at have brugt kniven.

Beslutningen om varetægtsfængslingen blev taget ud fra det forhold, at den unge mand allerede har en dom for grov vold begået i juni i år.

På grund af sin unge alder bliver den 16-årige fængslet i en institution.

Fødselsdagsselskab
Knivoverfaldet skete, da den 16-årige steg på en bus på Nibevej i Aalborg, som var på vej mod byens centrum. Her blev han mødt af et fødselsdagsselskab, som han ragede uklar med.

Det var den 20-årige fødselar, som endte med blive stukket i venstre skulder. Politiet beskriver stiksåret som dybt, men den 20-årige har ikke været i livsfare.

De to involverede kendte ikke hinanden på forhånd.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere