16 halshugget: Bestialsk fangeoprør

52 mister livet under flere timer lange kampe mellem fanger i fængsel. 16 er halshugget ifølge myndighederne

52 fanger er dræbt i oprør i Brasilien Video: Reuters/Ritzau Scanpix

Mindst 52 mennesker er dræbt under et voldsomt opgør mellem de indsatte i et fængsel det nordlige Brasilien.

16 af de dræbte har fået hovedet hugget af, oplyser myndighederne ifølge AFP.

Kampene mellem fangerne brød ud klokken syv mandag morgen, og de stod på i flere timer ifølge en embedsmand i delstaten Pará.

To fangevogtere blev taget som gidsler under opgøret i Altamira, men de slap ud, da det lykkedes at få stoppet de alvorlige tumulter ved middagstid.

Det er det seneste i en længere række af fængselsoprør i Brasilien. Landet er berygtet for sine overfyldte fængsler.

TV-billeder viste undervejs tyk sort røg vælte op fra fængslet. Mange fanger var søgt op på taget.

Man kunne se flammer inde i bygningen og fanger, der sad på jorden foran fængselsbygningen.

- Det er sandsynligt, at mange fanger døde af røgforgiftning, lyder det fra en embedsmand.

Der befandt sig omkring 300 fanger i fængslet, som ifølge tilgængelige oplysninger har en kapacitet på 200 fanger.

Brasilien ligger nummer tre i verden, når det gælder antallet af fanger. Kun overgået af USA og Kina.

I juni 2016 var der 726.721 fanger, fremgår det af tal fra Brasiliens statistiske kontor.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere