16 unge overfaldet: Politiet spiser borgere af med citronmåner

Tre sigtet for gaderøverier i villakvarterer i Valby og på Frederiksberg

Bekymrede borgere fyldte kirkelokale op, da der var borgermøde om en række grove gaderøverier i villakvarter. Video: Henning Hjorth/Redigering: Kristian Hansen

Ved du noget, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

16 unge mænd er inden for et halvt år blevet udsat for voldsomme gaderøverier i to pæne villakvarterer i både Valby og på Frederiksberg.

Selv om politiet vurderer, at der er tale om de samme gerningsmænd, valgte man ikke at advare borgerne i lokalområdet om episoderne.

Først da en beboer opdagede, at der havde været en stribe overfald, som lignede hinanden, og skrev et Facebook-opslag om den kedelige tendens, blev der skabt opmærksomhed på problemet.

Man stiftede forældregruppen 'Stop Røverierne' for at få belyst problemet, som i villakvarteret tæller syv overfald på en dårligt oplyst sti tæt på Danshøj Station. De øvrige overfald, som ifølge politiet menes at omfatte 16 gaderøverier, er sket i et villakvarter ved Jens Jessensvej på Frederiksberg.

På denne sti i Valby er en stribe unge mænd blevet røvet og udsat for vold. Foto: Henning Hjorth
På denne sti i Valby er en stribe unge mænd blevet røvet og udsat for vold. Foto: Henning Hjorth
 

Forældregruppens oversigt over sager:

Sag 1: 24. maj 2017, klokken ca. 17.10. To drenge (den ene ca. 11 år) overfalder 13-årig dreng, som bliver sparket i ryggen. Overfaldet bliver overvåget af voksen mand. Gerningsmænd er ifølge offer af anden etnisk herkomst end dansk. Gerningsmænd røver ikke noget, men er ude efter drengens sko og høretelefoner.

Sag 2: 1. april 2018, klokken ca. 20.30. To mænd af anden etnisk oprindelse end dansk truer 18-årig mand med skjult kniv til at udlevere sin mobiltelefon. Gerningsmændene beskrives som 17-21 år. De hævder at vide, hvor han bor, og at komme efter ham, hvis han anmelder det.

Sag 3: 2. juli 2018, mellem klokken 12 og 13. 18-årig mand bliver passet op af ca. 25-årig mand af ikke-vestlig herkomst. Han hævder at komme fra Loyal to Familia og truer offer til at oplyse telefonnummer. 'Nu ved jeg, hvor du bor', siger han angiveligt og formaner den unge mand til aldrig at fortælle det til nogen. Røveren tvinger den 18-årige med i S-toget fra Danshøj til Nørrebro Station, hvorfra de tager en taxa til en hæveautomat, hvor der bliver hævet 1300 kroner, som gerningsmanden stikker af med.

Sag 4: 8. august 2018, klokken ca. 00.27. 17-årig mand bliver truet af tre mænd mellem 15 og 18 år - 'formentlig af arabisk oprindelse'. De presser to hobbyknive mod offerets hals og i siden og tildeler ham spark og slag i hoved og på krop. Udover at røve hans mobiltelefon, spørger de efter penge og mærke på den unge mands tøj.

Sag 5: 14. september 2018, klokken ca. 20.00. Fem teenagere i alderen 16-17 år bliver overfaldet af en gruppe mænd på 18-19 år. Gerningsmændene, som beskrives som af anden etnisk oprindelse end dansk, er guidet af en 20-23 år gammel mand på cykel. Gerningsmændene truer med, at de har en kniv. En af drengene bliver beordret at få sin mor til at mobilpaye penge. Det nægter moderen. Drengen bliver truet til at fremvise studiekort, hvorefter det lyder 'Vi ved, hvem du er'. Gerningsmændene slipper af sted med mobiltelefoner, høretelefoner, et bælte og halskæder.

Disse to sager har forældregruppen ikke detaljeret kendskab til, da de har hørt om den på andenhånd.

Sag 6: 9. september 2018, klokken ca. 00.30. 15-årig dreng joverfaldes af tre drenge, som truer med, at de har en kniv.

Sag 7: 2018. Ung mand bliver truet til at hæve 3000 kroner.

Ifølge politiet menes den første sag fra maj 2017 ikke at være en del af de øvrige sager, som samme gerningsmænd vurderes at stå bag.

Truet med hobbykniv
En af initiativtagerne til forældregruppen i Valby er den 50-årige Rudy Byrgesen, hvis søn om natten i begyndelsen af august blev passet op af tre unge mænd. Han var kun få meter fra familiens bolig, da han af to af gerningsmændene på cykel blev afskåret vejen. Med en hobbykniv mod halsen blev teenageren tvunget hen til den mørke sti, hvor han blev overdænget med slag og spark, efter at de havde tømt hans rygsæk for værdier.

At der ikke kun var tale om et enkeltstående røveri, fandt Rudy Byrgesen til sin overraskelse først ud af på Facebook, efter at politiet ved en fejl havde meddelt ham, at man ikke ville gøre mere ved sønnens sag.

- Da han ikke kunne udpege nogen i forbryderalbummet, ville sagen blive henlagt, siger Rudy Byrgesen til Ekstra Bladet.

Det og en række andre frustrationer og uvished over politiets arbejde med horden af overfald fik forældregruppen til mandag aften at indkalde til borgermøde i Ålholm Kirke. Her mødte bl.a. tre politimænd og to folketingspolitikere op til en stuvende fuld forsamling, som ønskede svar på, hvordan efterforskningen skrider frem.

Rudy Byrgesen var glad for det store fremmøde i Ålholm Kirke - både blandt beboere og repræsentanter fra f.eks. Københavns Politi. Foto: Henning Hjorth
Rudy Byrgesen var glad for det store fremmøde i Ålholm Kirke - både blandt beboere og repræsentanter fra f.eks. Københavns Politi. Foto: Henning Hjorth
 

Tre sigtet
Den del holder politiet forholdsvis tæt til kroppen, men man afslørede dog, at tre personer er anholdt og sigtet for gaderøverier, mens det kun er lykkedes at varetægtsfængsle en person. Varetægtsfængslingen er forlænget til december.

Alder, køn og andre detaljer om de sigtede nægtede vicepolitiinspektør ved Københavns Politi Rasmus Agerskov Schultz at komme ind på, da der er nedlagt navneforbud over den varetægtsfængslede.

Bekymrede og frustrerede borgere stillede politiet spørgsmål til efterforskningen. Foto: Henning Hjorth
Bekymrede og frustrerede borgere stillede politiet spørgsmål til efterforskningen. Foto: Henning Hjorth
 

Vicepolitiinspektøren løftede dog sløret for, at personen mistænkes for at have spillet en central rolle i røverierne på Frederiksberg.

- Det er først efter seks røverier, at vi indser, at det her er ikke normalbilledet, og efterforskningen accelereres efterhånden, som vi erkender omfanget. Jeg beklager, at man ikke har været opmærksomme på de pårørendes uro og advaret tidligere, sagde vicepolitiinspektøren til Ekstra Bladet og resten af forsamlingen.

- Jeg erkender gerne, at det kunne være sket i højere grad, tilføjede han og uddybede, at man i den slags sager nødig vil skabe unødig frygt, men erkendte, at der burde have været advaret - ligesom han ikke afviste, at en opmærksomhed på den farlige sti potentielt kunne have forhindret yderligere overfald.

- Når vi kigger tilbage, så kunne vi godt have gjort det tidligere i denne her sag.

Fra venstre politiassistent Jakob Christensen, Jeppe Grønholt-Pedersen fra Sikker By, Københavns Kommune, vicepoiltiinspektør Rasmus Agerskov Schultz, politikommissær Flemming Kragh-Nielsen og folketingsmedlemmerne Mette Reissmann (S) og Anders Johansson (K). Foto: Henning Hjorth
Fra venstre politiassistent Jakob Christensen, Jeppe Grønholt-Pedersen fra Sikker By, Københavns Kommune, vicepoiltiinspektør Rasmus Agerskov Schultz, politikommissær Flemming Kragh-Nielsen og folketingsmedlemmerne Mette Reissmann (S) og Anders Johansson (K). Foto: Henning Hjorth
 

Tryghedsvandring
Rudy Byrgesen er nu blevet orienteret om, at efterforskningen af hans søns sag fortsætter, og at meldningen om, at den var henlagt, var en procedurefejl.

På borgermødet blev det vedtaget at afholde en tryghedsvandring på vejene nord for Danshøj Station. Her lovede vicepolitiinspektør Rasmus Agerskov Schultz at deltage:

- Så kommer jeg med den mobile politistation og citronmåner.

Rudy Byrgesen er positiv over borgermødet, hvor der også blev drøftet præventive foranstaltninger, men naturligvis mest interesseret i, at de grove forbrydelser bliver opklaret.

- Men nu vælger jeg at se fremad og forhåbentlig få et godt samarbejde med politiet, siger han til Ekstra Bladet.

Denne sti har i månedsvis dannet ramme om uhyggelige overfald mod unge mennesker. Foto: Henning Hjorth
Denne sti har i månedsvis dannet ramme om uhyggelige overfald mod unge mennesker. Foto: Henning Hjorth

Mere end 50 borgere mødte op til borgermødet. Foto: Henning Hjorth
Mere end 50 borgere mødte op til borgermødet. Foto: Henning Hjorth

Karen-Inger Bast (tv.) har ydet forældregruppen juridisk vejledning. Hun styrede ordet til borgermødet, hvor politiet erkendte, at man burde have advaret kvarteret om gaderøverierne. Foto: Henning Hjorth
Karen-Inger Bast (tv.) har ydet forældregruppen juridisk vejledning. Hun styrede ordet til borgermødet, hvor politiet erkendte, at man burde have advaret kvarteret om gaderøverierne. Foto: Henning Hjorth

Ved du noget, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

1 af 7 Rudy Byrgesen var glad for det store fremmøde i Ålholm Kirke - både blandt beboere og repræsentanter fra f.eks. Københavns Politi. Foto: Henning Hjorth
2 af 7 Fra venstre politiassistent Jakob Christensen, Jeppe Grønholt-Pedersen fra Sikker By, Københavns Kommune, vicepoiltiinspektør Rasmus Agerskov Schultz, politikommissær Flemming Kragh-Nielsen og folketingsmedlemmerne Mette Reissmann (S) og Anders Johansson (K). Foto: Henning Hjorth
3 af 7 Denne sti har i månedsvis dannet ramme om uhyggelige overfald mod unge mennesker. Foto: Henning Hjorth
4 af 7 Bekymrede og frustrerede borgere stillede politiet spørgsmål til efterforskningen. Foto: Henning Hjorth
5 af 7 Mere end 50 borgere mødte op til borgermødet. Foto: Henning Hjorth
6 af 7 Karen-Inger Bast (tv.) har ydet forældregruppen juridisk vejledning. Hun styrede ordet til borgermødet, hvor politiet erkendte, at man burde have advaret kvarteret om gaderøverierne. Foto: Henning Hjorth
7 af 7 På denne sti i Valby er en stribe unge mænd blevet røvet og udsat for vold. Foto: Henning Hjorth

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere