17-årig angrebet med kniv og stukket

Den eller de personer, der står bag et knivstikkeri i Nordvest, er stukket af fra gerningsstedet

Den 17-årige blev angrebet her på Tomsgårdvej. Video: Kenneth Meyer

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En 17-årig dreng er blevet stukket i benet på Tomsgårdsvej i Københavns Nordvestkvarter.

Det oplyser Bjarke Madsen, der er central efterforskningsleder ved Københavns Politi.

Politiet modtog anmeldelsen mandag klokken 22.34. Knivstikkeriet er sket lige ved sidegaden Klokkerhøjen.

Drengen er omkring klokken halv et natten til tirsdag fortsat under behandling, men er ikke i kritisk tilstand, oplyser efterforskningslederen.

- En 17-årig fyr er blevet stukket eller snittet med en kniv i benet. Det er på ingen måde livstruende, siger han.

Bjarke Madsen siger til Ekstra Bladet tidligt tirsdag morgen, at den unge mand er blevet afhørt af politiet.

- Men jeg kan ikke oplyse, hvad der er kommet ud af afhøringen, siger Bjarke Madsen.

 

Den eller de personer, der står bag knivstikkeriet, er stukket af fra gerningsstedet.

- Gerningsmanden er løbet fra stedet, og der er ingen spor af ham lige nu. Vi har et signalement, men det er så upræcist, at det giver ikke mening at offentliggøre det. Det er uklart, om der er flere personer involveret, siger Bjarke Madsen.

- Jeg kan endnu ikke udtale mig om motivet. Men der er ikke noget, der tyder på et bandeopgør, oplyser Bjarke Madsen til Ekstra Bladet.

Der er spærret af om gerningsstedet. Foto: Kenneth Meyer 112 - 24. jun. 2019 - kl. 23:42 Mand stukket ned

Politiet har været talstærkt til stede ved gerningsstedet.

Omkring klokken halv et har politiet forladt området igen, oplyser efterforskningslederen.

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere